Romantikeren logo


De dejligste badehoteller på Fyn og Ærø

Bedste badehoteller på Fyn og Ærø

Den verdensberømte danske eventyrdigter H.C. Andersen skrev fantastiske historier, der har henrykket børn og voksne overalt på vores grønne klode. Men hvor stammer H.C. Andersens frodige fantasi og dejlige naturbeskrivelser fra? Svaret skal naturligvis (også) findes i de omgivelser, hvor Andersen voksede op … nemlig på den skønne eventyrø Fyn, Danmarks egentlige hjerte.

Og hvis de grønne, blidt bakkede landskaber på Fyn er eventyrlige, så er det intet mod, hvordan det er at komme til Ærø: De gammeldags bindingsværkshuse, stokroserne, de toppede brosten og atmosfæren af fred og hygge – det er som at være med i en film. ALLE elsker Ærø!

Med denne lange indledning vil vi bare sige: Du kan trygt invitere din hjertekær på badehotel på Fyn og/eller Ærø. Book straks et weekendophold, en miniferie eller bare en overnatning – du har garanti for romantik, pragtfuld udsigt, bløde senge og god mad. For vi har nemlig fundet de 2 dejligste badehoteller på Fyn og Ærø.

De bedste badehoteller på Fyn og Ærø er...I det følgende fortæller vi om, hvordan du kan få et godt tilbud på det badehotel, du vælger – og så fortæller vi om de 2 badehoteller, og hvad I kan opleve rundt omkring hotellerne. God læselyst og god kærlighedstur til Fyn eller Ærø…

Sådan kan du spare penge på badehotellet

Det er faktisk ikke så svært at spare nogle hundrede kroner på jeres overnatninger på et af Fyns eller Ærøs romantiske badehoteller.

Det hele afhænger af din kalender:

  • Der er mange penge at spare, hvis I kan tage af sted uden for højsæsonen (industriferie, jul, påske) – både værelsespriser og hele opholdet er billigere i skulder- og lavsæsonen.
  • Der er også gode penge på spil, hvis I kan tage af sted på en hverdag i stedet for i en weekend. Igen er både værelser og hele opholdet billigere en hverdag i forhold til fredag-lørdag-søndag.

 

”Hvad med at bestille en flaske bobler, som står klar til jer…”

Der er en ganske god timepris at hente, hvis I kan booke jeres romantiske miniferie på lidt alternative tidspunkter. Og med ekstra penge på lommen kunne det måske være sjovt at opgradere værelset til en lidt mere luksuriøs standard. Eller hvad med at bestille en flaske bobler, som står klar, når I træder ind på jeres hyggelige værelse? Skum i glasset og romantik i luften passer bare perfekt sammen.

Så du serien ”Danmarks dejligste badehoteller” på TV2?

I 2014 kørte TV2 serien ”Danmarks dejligste badehoteller”, som tusinder af danskere fulgte med i. Serien resulterede i, at det med ét igen blev populært at bo på badehotel i Danmark. Husker du badehotellerne? Vi kan roligt love dig, at de 2 badehoteller, vi har fundet på Fyn og Ærø, minder til forveksling om dem, der blev vist på de danske tv-skærme. At tage på badehotel i Danmark er simpelt hen den hyggeligste og mest romantiske måde at tilbringe fritiden sammen med sin kæreste.

 

Sinatur Hotel Storebælt (Nyborg)

Det her hotel får i gennemsnit 4 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Sinatur Hotel Storebælt ligger ved Nyborg på Fyn

Sinatur Hotel Storebælt ligger med en forrygende udsigt over både bælt og bro – og har sin egen private badebro, hvis du og din øjesten er vandhunde. Hotellet blev ombygget så sent som i 2013, og alle 115 værelser er nu lyse og venlige og indrettet i stilrent design med bad, toilet, wifi, tv hårtørrer og adgang til strygejern. Materialer, værelser og det øvrige inventar – alt er helt gennemført.

Lige uden for hotellet finder du et dejligt haveanlæg, en skøn strand og fredelig skov. Her er masser af muligheder for badning, motion, dejlige vandre- og cykelture og frisk luft. I øvrigt har Sinatur Hotel Storebælt egen cykeludlejning.

Sinatur Hotel Storebælts køkken er et besøg værd i sig selv. Hotellet har fået det økologiske bronze spisemærke, og menukortet er fyldt med spændende, kulinariske oplevelser fremstillet af de bedste råvarer af dygtige kokke, der tager deres tid til tilberedningen. Restauranten er lys og indbydende og fyldt med hygge og dejlige møbler.

Den laveste pris er i skrivende stund 700 kroner. Læs mere og se flere flotte billeder.

Video af Sinatur Hotel Storebælt

Hvad skal I lave, mens I opholder jer på Sinatur Hotel Storebælt?

Havnebyen Nyborg er i sig selv et vigtigt stykke Danmarkshistorie med sit slot, der stammer helt tilbage fra Valdemar Sejr, og det berømte torv, hvor Christian III’s riddere demonstrerede overlegen militærmagt. Nyborg var rigets første hovedstad, og her blev Danmarks første grundlov underskrevet i 1282. Foruden historiske steder og dejlige spisesteder byder Nyborg også på arrangementer året rundt: Koncerter, teater, guidede ture, Nyborg Voldspil, Danhofmarked, julemarked og meget mere.

”10 af Fyns mest populære aktiviteter…”

Og hvis Nyborg ikke er nok, så er der jo hele eventyrøen Fyn med masser af muligheder for enhver alder, smag og pengepung.

Her er 10 af Fyns mest populære aktiviteter og seværdigheder:

  1. Badning. Her er over 1.000 km dejlig strand at vælge imellem.
  2. Vandring. På Øhavsstien, der omfatter Langeland og Ærø, er der 220 km dejlig natur at vandre i.
  3. Cykling. Prøv for eksempel De Sydfynske Alper på mountainbike.
  4. Ridning. Sydfyn har 75 kilometer gode og varierende rideruter.
  5. Dykning. I Ærøsund er der sænket en færge, der er spændende at dykke ned til.
  6. Fiskeri. I havet omkring Fyn er der masser af forskellige spisefisk, bl.a. havørred.
  7. Gourmet. Fyn vrimler med lækre spisesteder i gourmetklassen, f. eks. Rudolf Mathis, Pasfall, Lieffroy og ikke mindst Falsled Kro.
  8. Vinruten. De fynske vinavlere fremelsker fremragende vine, der er værd at smage.
  9. Ølruten. Fyn har et væld af bryggerier og mikrobryggerier, hvor det er muligt at smage (og købe) god, dansk øl.
  10. Chokoladeruten. Ja, du læste rigtigt – sådan én findes faktisk på Fyn. Har din kæreste en sød tand?

 

Glemte vi at nævne H.C. Andersens Hus? Eller det Sydfynske Øhav? At besøge Fyn kan sagtens udvikle sig til ét langt eventyr…

Læs mere og se flere flotte billeder.

Badehotel Ærø – også kaldet Harmonien (Ærøskøbing)

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Hyggelige Badehotel Ærø også kaldet Harmonien

Badehotel Ærø har 12 dobbeltværelser og 15 enkeltværelser med plads til i alt 40 overnattende gæster. I den gammeldags badehotel-ånd er værelserne hyggeligt, men spartansk indrettet med håndvask på værelset og bad og toilet ude på gangen.

De smukke bygninger blev opført i 1850, og badehotellet hed dengang ”Harmonien”. Det blev med tiden lagt sammen med nabohotellet ”Møllers Hotel” og fungerede en årrække som højskole. Men nu er der igen dømt Badehotel med stor B, heldigvis med den uhøjtidelige stemning, der kendetegner hele Ærø.

Hotellet er placeret med en vidunderlig beliggenhed midt i Danmarks måske mest romantiske by, Ærøskøbing, med de hyggelige brostensbelagte gader og bindingsværkshuse, mens hotellets have ligger lige ned til havet. Kun 10 minutter herfra i roligt trav finder I Vesterstrand med de smukke badehuse og rare miljø.

Om morgenen kan I glæde jer til at nyde hotellets friskbryggede kaffe i restaurantens lyse udestue, mens I beundrer udsigten med morgensolen, der spejler sig i Ærøskøbing Bugts klare vande. Badehotel Ærø tilbyder et varieret morgenmåltid med frisk økofrugt, traditionel buffet, dagens varme ret og forskellige lokale ø-specialiteter. Er I vegetarer eller veganere, kan I også få jeres ønsker opfyldt, hvis I siger til på forhånd.

Besøger I Badehotel Ærø om sommeren kan I opleve populære jazzkoncerter i hotellets teatersal under Ærø Jazz Festival. Teatersalen benyttes også til koncerter, bryllupper og fester.

Den laveste pris er i skrivende stund 900 kroner. Læs mere og se flere billeder.

Hvad skal I lave, mens I opholder jer på Badehotel Ærø?

Hele Ærø er en fredsommelig og naturskøn oase, der indbyder til vandre- og cykelture, badning fra de skønne strande og måske en omgang kite surfing og anden vandsport i ”Det Lille Hav” ved Marstal.

Er I mageligt anlagt, kan I også snildt tilbringe al tiden på hotellet med en lille afstikker ud i byen. For Æreskøbing er en by, der bare SKAL opleves med de fine, gamle huse, de toppede brosten og de smukke klatreroser.

Æreskøbing er måske Danmarks smukkeste og mest velbevarede middelalderby, der allerede har fejret sit 750 års jubilæum. Her er skønne butikker, et væld af spændende gallerier og en stemning af gammel købstad og stolt kulturhistorie. Det er et must at besøge Gårdbutikken Blåbær med de nuttede smågrise og Den Gamle Købmandsgård på Torvet.

Velkommen til eventyret på Ærø.

Nu må du slå plat eller krone…

Som vi ser det, står du nu med 3 rigtigt svære valg:

  1. Hvem fortjener at blive inviteret på romantisk ophold på et badehotel på Fyn eller Ærø?
  2. Hvornår har du og den heldige udvalgte plads i kalenderen til at tage på miniferie?
  3. Hvilket af de 2 badehoteller passer jer bedst? Eller måske en nat hvert sted?

 

Vi ønsker dig og din kæreste et romantisk ophold på et af Danmarks dejligste badehoteller på Fyn eller Ærø!

PS. Hvis du bevæger dig vestover mod Jylland, så er der mange flere badehoteller

VN:F [1.9.22_1171]
Var artiklen nyttig?
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)

romantikeren