Her er de 9 dejligste slotshoteller og slotsophold på Fyn

Danmarks store eventyrdigter H.C. Andersen har begejstret børn og voksne overalt i verden med sine dejlige historier om isdronninger, svinedrenge og magiske nattergale. Andersens egen opvækst fandt sted i hjertet af Danmark – på den skønne eventyrø Fyn – hvorfra man sagtens kan forestille sig, at de forjættende naturbeskrivelser stammer.

Fyns blide, grønne bakkede landskaber, de små havne og lækre strande er i sig selv eventyrlige, men bare vent, til du ser de mange fantastiske slotte, herregårde og godser. Det er som at være med i en film – en film, hvor du og din elskede selv spiller hovedrollen.

Vi kan på det varmeste anbefale dig at invitere kæresten på et slotsophold på Fyn. Mange af de fynske slotte, herregårde og godser er indrettet med de lækreste gæsteværelser, hvor der er garanti for romantik, vidunderlige omgivelser, senge, hvor du sover bedre end Prinsessen på Ærten, samt masser god fynsk mad.

Men skal det være Sydfyn eller nordligere, et slot ved Middelfart eller Odense, og er det lige så godt at booke ophold på en herregård eller et gods? Vi har fundet de 9 dejligste slotshoteller rundt omkring på hele Fyn, så nu kan du bare vælge og vrage…

Find et slotsophold på Fyn:

Slotsophold Fyn Placeholder
Slotsophold Fyn

Gode slotshoteller på Fyn

Du kan spare penge på slotshotellet

Du kan uden det store besvær spare nogle hundrede kroner på jeres ophold på de fynske slotte, herregårde og godser. Især, hvis du er lidt fleksibel med kalenderen:

  1. Der er gode besparelser i sigte, hvis du inviterer uden for højsæsonen, hvor både værelsespriser og hele opholdet er en hel del billigere. Hvad med en kærestetur i februar eller oktober?
  2. Der er også nogle hundredlapper på højkant, hvis I vælger en hverdag i stedet for i en weekend. Fredag-lørdag-søndag er ugens absolut dyreste dage.

”Et slotsophold på Fyn er en stensikker opskrift på sød romantik…”

Som du kan fornemme, kan du let score en flot timepris på at bestille jeres romantiske slotsophold på lidt anderledes tidspunkter. Og hvorfor ikke bruge besparelsen på at bede de flinke mennesker om at sætte en flaske skum på køl til jer? Eller måske skulle du vælge at opgradere værelset til en suite med lidt mere luksus? Bobler i glasset og luksus omkring jer er en stensikker opskrift på sød romantik.

Broholm Slot har smukke værelser på hotelletBroholm Slot (Gudme)

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Broholm Slot historie kan dateres helt tilbage til 1326 – og er i dag indbegrebet af herskabelig luksus. Slottet er ideelt placeret i den smukke, fynske natur mellem Nyborg og Svendborg og ligner grangiveligt noget, der er taget ud af et H.C. Andersen-eventyr med sine flotte tårne, svungne spir, voldgrave og parkanlæg. Slottet har 16 værelser, som alle er individuelt indrettede med originale møbler og inventar. Broholm Slot restaurant byder på gourmetoplevelse, som sætter prikken over i’et på jeres ophold.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.200 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

Et romantisk slotsophold på Harridslevgaard SlotHarridslevgaard Slot (Bogense)

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Harridslevgaard Slots historie starter i 1231, og i middelalderen blev slottet kaldt for røverslottet, fordi det angiveligt var tilhørssted for sørøvere (dengang gik vandet helt op til slottets mure). I Nordfløjen findes 3 hyggelige slotslejligheder, som kan lejes for en enkelt overnatning eller som ferielejlighed i flere dage. Lejlighederne er indrettet med himmelseng, opholdsafdeling, badeværelse og hyggeligt køkken. Til lejlighederne hører et lille haveområde, og I kan færdes overalt i parken i slottets åbningstider.

Den laveste pris er i skrivende stund 850 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

Holckenhavn Slot ligger hyggeligt på fynHolckenhavn Slot (Nyborg)

Det her hotel får i gennemsnit 5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Holckenhavn Slot er beliggende lige i centrum af Danmark, hvor Fyns kyster spejler sig i hav og bælt. Det flotte, gamle renæssanceslot har let fra hele landet – til gengæld er det svært at forlade, fordi det er så uendelig smukt og fredfyldt. I slottets køkkenregioner kreerer køkkenchef Anne Frier og hendes kokketeam velsmagende og smukke serveringer ud af de dagfriske leverancer af sæsonens lokale råvarer. Holckenhavn Slot tilbyder romantiske weekendophold på udvalgte weekender, men altså ikke hele året.

Den laveste pris er i skrivende stund 2.200 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

Hvedholm Slot tilbyder attraktive opholdHvedholm Slot (Faaborg)

Det her hotel får i gennemsnit 3,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Hvedholm Slot har en pragtfuld beliggenhed med udsigt over det Sydfynske Øhav. Slottet stammer tilbage fra 1587, men fik så sent som i 1880 sit nuværende udseende. Hvedholm Slot rummer adskillige sale, restaurant, gæsteværelser og en vinkælder. Slotshotellet kan redes op med 160 senge, og 300 gæster kan spise i salene på 1. etage. Man lægger stor vægt på det kærlige islæt og fejrer hvert år Valentinsdag med candlelight middag, hvor køkkenchefen sammensætter en romantisk menu.

Den laveste pris er i skrivende stund 700 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

Valdemars Slot ligger smukt på FynValdemars Slot (Svendborg)

Det her hotel får i gennemsnit 4 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Valdemars Slot ligger i idylliske Tåsinge og er det helt rigtige sted at invitere sin kæreste på et romantisk ophold. Slottet har sin egen nuttede, lille slotskirke, hvor I kan blive gift. Men I kan også bare bruge de vågne timer på at nyde en picnic i slotshaven, spise på en af slottets to restauranter, fare vild i de 21 sale og stuer fyldt med kunst og antiviteter, bade fra den hvide badestrand, opleve Nordens største samling af jagttrofæer eller besøge Danmarks Legetøjsmuseum eller Danmarks museum for lystsejlads.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.750 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

Damsbo Gods kan danne ramme om jeres weekendopholdDamsbo Gods (Haarby)

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Damsbo Gods er bygget i 1656 af Christian den 4’s rigsmarsk Anders Bille, som lod hele det smukke anlæg opføre. Damsbo Gods ligger smukt i den fynske natur med dejlig udsigt over Helnæs-bugten. Godset er omgivet af skov, mark og strand, og godsets let og lyst indrettede stuer og værelser giver gæsterne et ægte historisk sus. Damsbo Gods er privat beboet, hvilket afspejles i den hjemmelige hygge og den velholdte park. Et besøg her er et godt udgangspunkt for udflugter i den vest- og sydfynske natur.

Den laveste pris er i skrivende stund 950 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

Hindsgavl Slot på Fyn ligger skøntHindsgavl Slot (Middelfart)

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Historien om Hindsgavl Slot starter allerede i 1100-tallet. I dag byder slottet sig til med 120 gæsteværelser, en delikat a la carte restaurant og en vidunderlig park på hele 40.000 m2 med direkte udsigt over Fænøsund. I den nærliggende Hindsgavl Dyrehave er der fine muligheder for at vandre, cykle eller løbe en tur, og undervejs i den smukke skov med vandhuller og storslået natur kan du sagtens møde bl.a. krondyr og dådyr. Hindsgavl Slot er blandt Fyns mest populære og velbesøgte slotshoteller og flere hundrede valfarter dertil på slotsophold om året.

Den laveste pris er i skrivende stund 750 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

Herregaarden Broløkke byder på gode oplevelser for 2Herregaarden Broløkke (Humble)

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Herregaarden Broløkke har med sin fredfyldte landidyl, enorme vidder og elegante herregårdskultur inspireret kunstmalere og forfattere gennem århundreder. Her har H.C. Andersen, Paul Fischer og Karen Blixen boet og fundet sig et åndeligt pusterum. Og her kan du og din kæreste indlogere jer komfortabelt og med diskret luksus i et af herregårdens 32 pragtfulde værelser. Som herregårdens skattede gæster har I fri adgang til de smukke stuer og kan benytte af alle stedets faciliteter ganske gratis under jeres slotsophold.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.100 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

TV2-serien ”Danmarks dejligste slotshoteller” foregik her

Da TV2 i 2015 viste serien ”Danmarks dejligste slotshoteller”, sad tusinder af danskere og savlede hjemme bag skærmene: Bare det var mig! Nu kan drømmen blive virkelighed, for her fortæller vi om nogle af alle de skønne slotte, herregårde og godser. Velkommen indenfor.

10 forslag til, hvad I skal lave på Fyn

Skulle I blive trætte af at flette fingre og kigge hinanden dybt i øjnene, er der masser af lave på den skønne eventyrø.

Her er 10 forslag til, hvad I kan fordrive tiden med:

  1. I kan bade. Fyn har over 1.000 km dejlig strand at vælge imellem.
  2. I kan vandre. Øhavsstien omfatter også Langeland og Ærø og giver jer 220 km dejlig natur.
  3. I kan cykle. Hvad med at prøve De Sydfynske Alper på mountainbike?
  4. I kan ride. Der er 75 kilometer lækre og varierende rideruter på Sydfyn.
  5. I kan dykke. På med våddragten og oplev den sænkede færge i Ærøsund.
  6. I kan fiske. Fang havørred og andre skønne spisefisk i havet omkring Fyn.
  7. I kan spise gourmet. Prøv Falsled Kro eller en af Fyns andre gourmetrestauranter.
  8. I kan smage vin. På den fynske vinrute kan I smage fremragende lokale vine.
  9. I kan smage øl. Fyn har også en ølrute med mange fine (mikro-) bryggerier.
  10. I kan smage chokolade. Fyns chokoladerute er i sig selv de sødeste eventyr.

Og I skal selvfølgelig også en tur i H.C. Andersens Hus og farte rundt nede ved det Sydfynske Øhav. Fyn er fin!

9 skønne slotsophold – 3 svære valg

Vi har virkelig lagt os i selen for at finde de 9 dejligste slotte, herregårde og godser på Fyn. Hvis du har læst alle 9 beskrivelser, er du sikkert allerede klar over, at du nu sidder tilbage med 3 svære valg. Tænk dig nu godt om, før du svarer:

  1. Hvem vil du allerhelst invitere på et romantisk slotsophold på skønne Fyn?
  2. Hvornår har du og din kæreste tid til at dyrke kærligheden i dejlige omgivelser?
  3. Hvilken del af Fyn frister dig mest – nord, øst, vest eller nede ved det Sydfynske Øhav?

Hvis du ikke fandt hvad du søgte, så kan vi anbefale at køre vest eller øst på i stedet mod Jylland eller Sjælland. For selvom der er mange smukke slotte på Fyn, så har de to naboer også deres at byde på.

Uanset hvem, hvornår og hvor dine valg falder på, er et ophold, en weekend eller en miniferie på et af de fynske slotte, herregårde eller godser en stensikker romantisk vinder.