Romantikeren logo


Vi har kåret de 5 bedste badehoteller i Nordjylland

Her er de bedste badehoteller i Nordjylland

Lyset, luften, roen… Der er en særlig atmosfære i Nordjylland, som i langt over 100 år har tiltrukket feriehungrende folk fra nær og fjern. Nogle af Danmarks mest berømte malerier er skabt her, og når man ser de brede sandstrande og de fredfyldte mennesker indhyllet i et helt særligt lys – smukt gengivet på billeder af koryfæer som Holger Drachmann, Anna og P.S. Krøyer med flere – får man selv lyst til at blive en del af det nordjyske eventyr.

At indlogere sig på et af de romantiske badehoteller i Nordjylland er en oplevelse, du og din udkårne sent vil glemme. Om I tager op til det nordligste Jylland for at bade, vandre ture ved stranden, gå på museum eller spise god fisk – eller måske det hele på én gang – betyder ikke så meget. Uanset hvorfor I kører nordenfjords (nord for Limfjorden), er I garanteret nogle skønne dage, som vil få jeres forhold til at blomstre.

Vi har fundet frem til de 5 dejligste badehoteller for dig, så du nu blot skal fokusere på at vælge og vrage. Er I kunstinteresserede? Er I gastronomiske rejsende? Skal det være vild 5-stjernet luksus, eller kunne det være sjovt med bad på gangen lige som i gamle dage? Vores 5 badehoteller i Nordjylland dækker enhver smag. Fælles for dem alle er en beliggenhed og udsigt, så man må knibe sig i armen.

Der er masser at opleve i Nordjylland

Grenen – den allernordligste spids af Jylland, hvor Skagerrak og Kattegat mødes – er måske det første, du tænker om Nordjylland. Eller måske tænker du på en gammeldaws rødspætte med kartofler og smørsauce. Eller en dukkert i Vesterhavet. Eller en is i solnedgangen…

Ja, der er masser af gode grunde til at invitere din hjertenskær på et romantisk ophold på et af Nordjyllands dejlige badehoteller.

Først og sidst er den store attraktion selvklart de vidunderlige strande og kyststrækninger med hvide klitter, knitrende marehalm og den konstante udsigt til det blå hav og de skummende bølger. I sommerhalvåret er Nordjylland et genialt sted at sole og bade, og resten af året vil I nyde at vandre i timevis i den friske, salte havluft.

”Her er museer og vandrende klitter og tilsandede kirker…”

Men Nordjylland er meget mere end strand og hav. Her er store naturområder med ørne og andre unikke fuglearter. Her er uendelige shopping-muligheder med fantastisk, lokalt kunsthåndværk. Her er museer og vandrende klitter og tilsandede kirker. Her er restauranter med den friskeste fisk og skaldyr, der netop er hevet op af havet. Her er små, hyggelige krostuer, hvor man kan få kaffe og kringle – eller måske en bjesk brygget på de lokale urter. Her er golf og minigolf, diskoteker og fred & ro. Kort sagt, Nordjylland har noget for enhver smag, aldersgruppe og pengepung.

Glemte vi den fysiske udfoldelse og kropslige forkælelse? Et weekendophold eller miniferie i Nordjylland kan naturligvis sagtens omfatte en lækker omgang wellness med spa og varme bade. Og I kan også snildt leje cykler og/eller medbringe vandre- eller løbesko og få god motion og røde kinder på de kilometervis af naturskønne stier i det nordjyske.

What’s not to like, som det hedder på moderne dansk?

Kan man finde et godt tilbud?

De dejlige badehoteller i Nordjylland er ikke verdens billigste fornøjelse i højsæsonen, men heldigvis består et år jo af 365 dage. Her er et par tip til at spare nogle hundredlapper på dit ophold eller miniferie i det nordjyske:

”Pak kufferten og bortfør din kæreste på en hverdag …”

  1. Vælg et tidspunkt uden for højsæsonen (industriferie, jul, påske) – på alle andre tidspunkter af året er priserne altid en del lavere.
  2. Pak kufferten og bortfør din kæreste på en hverdag frem for en weekend. Midt på ugen er værelser som regel markant billigere end fre-søn.

 

Og her kommer så et lille tip til få romantikken til blomstre: Hvis du sparer nogle gode penge på værelset, så vil vi kraftigt anbefale dig at bruge dem til noget fornuftigt. Du kan for eksempel opgradere fra et standardværelse til noget mere luksuriøst. Eller du kan bestille en flaske skum, som står parat på værelset, når I kommer: Det vil med statsgaranti sætte gang i de gode vibrationer…!

Skal I bo på ”Danmarks dejligste badehoteller” fra TV2’s berømte serie?

Hvis du i 2014 så TV2’s populære serie ”Danmarks dejligste badehoteller”, vil du måske kunne huske nogle af de dejlige steder. Tusinder af tv-seere fik dengang lyst til at tjekke ind på et af de charmerende, gamle badehoteller. Ingen ferieform er vel mere hyggeligt og romantisk end at bo på et smukt, historisk sted med hav og bølgebrus lige uden for døren… Og lad os bare røbe, at et par af Nordjyllands dejligste badehoteller, som du nu skal læse om, har været med i TV2-serien. Vi siger bare ikke hvilke.

 

Et ophold på Ruths Hotel er også et besøg værd i Skagen

Ruths Hotel (Gammel Skagen)

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Ruths Hotel er som et eventyr af H.C. Andersen. Det blev født som et lille, ydmygt pensionat, men har i dag foldet sig ud som et smukt 5-stjernet luksus-badehotel. Beliggenheden i det eksklusive Gammel Skagen har alle dage været formidabel, og området har i over hundrede år været et af landets mest efterspurgte feriesteder for Københavns og lokale matadorer. Ruths Hotel har i dag 52 komfortable værelser med bløde senge, udsøgte møbler og et fantastisk lysindfald. Her er både mulighed for wellness og stor gastronomi. Som navnet antyder, er Gammel Skagen – oprindeligt et lille fiskerleje – stedet, hvor selve Skagen egentlig udspringer. Gammel Skagen kaldes også Højen og består mestendels af smukt renoverede bygninger. Her hersker en ro og afslappet atmosfære, som står i kontrast det mere hektiske Skagen. Husk at besøge ”Solnedgangspladsen” og få en is, mens solen synker i havet – det er berømt sted viden om.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.800 kroner.

 

 

 

Villa Vest Badehotel i Lønstrup / Nordjylland er smukt indrettetVilla Vest Badehotel (Lønstrup)

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Et besøg på det lille badehotel ved de dramatiske klinter og dejlige strand i Lønstrup er som at træde ind i en tidslomme. Sådan ferierede man i gamle dage – roligt, ordentligt, hyggeligt og mere beskedent end i vores dage. De dejlige værelser har hverken tv, telefon eller bad (men dog håndvask). Badet er ude på gangen. Hotellet er også dejligt frit for støjende ismaskiner og bumlende elevatorer. Roen og den skønne udsigt er Villa Vest Badehotels store attraktioner. Og køkkenet med de lokkende dufte og fristende smage! Lønstrup kaldes Kunstens By, fordi skuespillere, komponister, malere, kunsthåndværkere og andre talenter flokkes her for at feriere. Her er et væld af skønne butikker med keramik, hjemmepustede glas, smykker, malerier mv. Lønstrup er en hyggelig flække, som er beliggende små 15 kilometer fra Hjørring, der som kommune kan prale af 52 kilometer kyst med hele 11 strande.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.100 kroner.

 

 

 

Hotel Sanden Bjerggaard ved Slettestrand ligger fantastisk smuktHotel Sanden Bjerggaard (Slettestrand)

Det her hotel får i gennemsnit 4 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Hotel Sanden Bjerggaard med den enestående, gammeldags atmosfære kaldes også ”det lille badehotel Slettestrand”. Med sine godt 100 år på bagen har stedet en udstråling, så man føler sig hensat til mormors ungdom – her kan mere moderne hoteller ikke være med. Småt er godt på Hotel Sanden Bjerggaard, som rummer 23 værelser, alle med toilet, douche, fladskærms-TV og wifi. 2 af værelserne kaldes også ”romantikværelser”, mens 6 værelser er med egen terrasse. Slettestrand er et naturskønt område med noget af Danmarks smukkeste natur. Det lille fiskerleje er stadig aktivt, og hver dag trækker de lokale fiskere deres både op på den fantastiske, brede sandstrand, som de har gjort i generationer. Her er muligheder for ridning, golf og svømning, og der er pragtfulde vandreture i nærliggende Svinkløv Klitplantage og i fuglereservatet ”Vejlerne”.

Den laveste pris er i skrivende stund 800 kroner.

 

 

 

Hjorths Badehotel er en attraktion i Skagen og NordjyllandHjorths Badehotel (Skagen)

Det her hotel får i gennemsnit 4 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Hjorths Badehotel består i virkeligheden af to hoteller, nemlig Kokholm Hotel og Hjorths Hotel, der er fælles om reception, personale og restaurant. Hotellet har adresse i Kandestederne, som er et populært feriested, og en udsøgt beliggenhed ved Råbjerg Mile og Vesterhavet. Fra hotellet er der udsigt til det særegne nordjyske klitlandskab og det brusende hav. Og duftene og lydene fra vandet er halvdelen af fornøjelsen. Skagen behøver vel ingen præsentation, for Danmarks nordligste by er også en af de mest kendte og besøgte. Her er et væld af shoppe- og aktivitetsmuligheder, både dyre og billige spisesteder, hyggelige steder at slukke tørsten og høre musik, og så har Skagen seværdigheder til flere dage fra morgen til aften. Vi nævner i flæng: Grenen, hvor Skagerrak og Kattegat mødes. Skagen Fyr med den fantastiske udsigt. Råbjerg Mile, Danmarks største vandreklit.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.150 kroner.

 

 

 

Nyd livet på Munchs Badehotel i Hirtshals

Munchs Badehotel (Hirtshals)

Det her hotel får i gennemsnit 4 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Munchs Badehotel er et familiedrevet hotel smukt beliggende på stranden ved Skagerrak. Tilbage i 1939 startede stedet som konditori, men udviklede sig over årene til et mindre hotel. Nu om dage har Munchs Badehotel 5 ny-istandsatte værelser samt 2 hytter. Fra værelserne er der en pragtfuld udsigt over de fredede klitter. Her er jacuzzi, sauna og restaurant med traditionelle danske retter på menuen – og egen terrasse med panoramaudsigt. Uden for hotellet er der kilometervis af afmærkede vandrestier, helt til Lønstrup. Hirtshals er en livlig havne- og fiskerby med mange gode shopping-muligheder og dejlige spisesteder. Friskfanget fisk er naturligvis en af stedets specialiteter. Her er spændende og populære attraktioner som Hirtshals Museum, Hirtshals Fyr, Bunkermuseet Batteri 10 samt Nordsøen Oceanarium, ikke at forglemme. For de aktive har området gode muligheder for at ride, fiske, vandre og cykle.

Den laveste pris er i skrivende stund 600 kroner.

 

 

Hvem, hvornår og hvor

Med præsentationen af disse 5 dejlige badehoteller i Nordjylland har vi gjort det nemt for dig, ikke sandt? Eller har vi – der er jo stadig 3 vigtige valg…

  1. Hvem er den eneste ene, som du vil invitere på romantisk badehotel?
  2. Hvornår kan du og din øjensten finde tid til et lille ophold i Nordjylland?
  3. Hvor befinder sig jeres favorit badehotel – i syd, nord, vest eller øst?

 

Seværdigheder og oplevelser

  • Grenen Skagen
  • Rubjerg Knude
  • Nordsøen Oceanarium
  • Råbjerg Mile
  • Lokken Beach
  • Laesoe Saltsyderiet
  • Hirtshals Fyr
  • Jesperhus
  • Thy National Park
  • Bulbjerg, Frøstrup
  • Rebild National Park
  • Skagen Lystbådehavn
  • Løgstør Havn (og by)

 

Tænk jer om, men tænk ikke for længe. Romantikken kræver konstant næring og fornyelse.

God tur til et af de 5 dejlige badehoteller i Nordjylland!

VN:F [1.9.22_1171]
Var artiklen nyttig?
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)

romantikeren