Romantikeren logo


Sådan finder du nemt og enkelt et billigt weekendophold

Hvad der er sparet, er tjent. Sådan får I et billigt weekendophold sammen

Og hvad der er tjent, kan du bruge på flere dejlige oplevelser med din kæreste.

Hvis du kigger dig for inden du bestiller jeres miniferie, så kan du spare hundredvis af kroner på jeres weekendophold ELLER få mere luksus for pengene.

Hvem vil ikke gerne have mere for mindre?

Da jeg var yngre kiggede jeg mindre på prisen, end jeg gør nu. Men efterhånden som jeg er blevet ældre (og mere klog) så er prisen blevet et større parameter.

Jeg gider stadig ikke bo et dårligt sted selvom det er billigt, men jeg er blevet mere opmærksom på, at de penge jeg sparer kan bruges til andre oplevelser, så jeg får mere ud af mine penge. Kan jeg spare 500 kroner på et weekendophold, så er der f.eks. råd til en fin middag eller en lækker brunch ude i byen. Og det er trods alt sjovere end at betale mere for et weekendophold der ikke er bedre.

I den her artikel får du mine bedste fifs til, hvordan du får er billigt weekendophold med din kæreste.

 

Weekendophold på Alter Meierhof i Flensborg1: Deals er lig med billigere priser

Da jeg skulle købe en julegave til min kæreste for et par år siden brugte jeg et par timer på at finde en rigtig god deal på et weekendophold hos Spotdeal.dk. Lige nu anbefaler vi Travelbird.dk, da de er bedst på rejser og billige hotelophold.

2x overnatninger på Alter Meierhof i Flensborg for 3.200 kr.

Prisen inkluderede en 2. og 4 retters middag. Suveræn morgenmadsbrunch, adgang til deres lækre spaområde med indendørs- og udendørs pool m.m.

Vi snakker et 5-stjernet hotel til en brøkdel af normalprisen.

Vi havde et par fantastiske dage på et hotel, som vi ALDRIG troede vi ville have råd til. Men det blev muligt igennem en billig deal.

Udover Spotdeal.dk bør du også tjekke Sweetdeal og TravelBird.

2: Hotels.com og deres Rewards sparer dig penge

Få et gratis ophold med Hotel.com Rewards

Når du besøger din lokale pizzamand, så kan du sikkert få en gratis pizza, når du har købt ti pizzaer hos ham.

Sådan er det i hvert fald der hvor jeg kommer!

Hotels.com har taget samme ide til sig og giver via deres Reward-system en gratis overnatning hver gang du har booket 10 overnatninger hos dem.

Hotels.com er i forvejen en af de absolut billigste hotelsøgemaskiner på nettet, så det er en rigtig god mulighed for at få endnu mere for pengene.

Jeg bruger som regel også hotels.com når jeg er ude og rejse med min kæreste.

Det er vi typisk et par gange om året og derfor optjener vi en gratis overnatning, som vi kan bruge på et weekendophold.

På et weekendophold kan dig og din kæreste nyde en god middag

3: DuGlemmerDetAldrig og Oplevelsesgaver.dk

Oplevelsesgaver bliver mere og mere populære og det er med god grund.

Koncepterne er nemlig fantastiske!

Jeg har altid hundesvært ved at finde noget at ønske mig. Det er i virkeligheden lidt af et luksusproblem… Til gengæld kan jeg ikke få nok af gode oplevelser og her kommer oplevelsesgaverne ind i billedet.

Det smarte ved at bestille sit weekendophold hos DuGlemmerDetAldrig (mit foretrukne sted) eller hos Oplevelsesgaver.dk er, at du ofte får noget mere med i prisen end hos eksempelvis Hotels.com, hvor du typisk kun får overnatning

Bestiller du eksempelvis jeres weekendophold hos DuGlemmerDetAldrig så får I som regel også en god middag og morgenmadsbrunch med i prisen.

Det giver en god samlet oplevelse og en billigere pris for jeres weekendophold.

4: Airbnb er et godt alternativ til et hotel

Airbnb er et alternativ til et hotel

De fleste har hørt om Airbnb, men jeg oplever stadig mange mennesker, der ikke har testet konceptet af selv.

Måske er de bange for at bestille et værelse eller en lejlighed i udlandet for at komme frem og finde ud af, at stedet ikke eksisterer. Jeg ved det ikke.

Men min oplevelse af Airbnb er rigtig god! Og du kan som regel finde et værelse (eller en hel lejlighed) der er billigere end et hotelværelse.

Og igen – så kan du bruge de sparede penge på noget andet sjov…

5: Luksushoteller der er til at betale Føl dig som en Royal for en weekend

Generelt har jeg det sådan, at jeg ikke gider at betale mange tusinde kroner for et weekendophold da det i min optik, ikke giver nok værdi for pengene.

Kommer vi op i de beløb så vil jeg langt hellere rejse sydpå og nyde en uges ferie med min kæreste. Når alt kommer til alt, så er det trods alt vores samvær der betyder noget og ikke de luksuriøse omgivelser vi befinder os i. I min optik kan weekendophold sagtens købes for dyrt.

Når det er sagt, så kan man nogen gange findes luksusophold til overkommelige priser som f.eks. da vi fandt den gode deal på Alter Meierhof. Et andet sted hvor man kan finde luksus til fornuftige priser er hos Secret Escapes.

Her kan du finde flotte hoteller ned til 500 kroner per overnatning – de fleste er dog dyrere.

Secret Escapes samarbejder med hoteller i Danmark og udland.

Andre gode råd til et billigere weekendophold

Nu har du fået fem gode ideer til,  hvordan du kan bestille et billigt weekendophold til dig og din kæreste, men der findes faktisk endnu flere muligheder for at spare penge, når I skal nyde et par gode og romantiske dage sammen:

  • Tag frokost og drikkevarer med hjemmefra. De kan som regel opbevares i minibaren
  • Bestil jeres weekendophold i god tid og spar mange penge. Mange steder stiger priserne op til opholdet
  • Undgå helligdage og andre mærkedage da efterspørgslen er størst her
  • Bestil jeres ophold på hverdage i stedet for i en weekend. Det vil I virkelig kunne mærke i jeres budget
  • Gå efter hoteller der ligger tæt på byen så I kan gå derind om aftenen i stedet for at betale transport
  • Det kan være dyrt at betale på et hotel, så hvis I kommer langvejs fra i bil, så find et sted med gratis parkering
  • Hvis I har mod på det, så lej jeres lejlighed ud via Airbnb mens I er væk. Så bliver jeres udgifter minimeret
  • Det er meget billigere at spise på en cafe frem for en restaurant og ofte er maden ligeså god

 

Det var mine gode råd til, hvordan I får et godt og billigt weekendophold.

Husk også at se vores guide til et ophold i København, Århus eller Skagen.

Har du kommentarer eller andre gode sparetips så seng mig endelig en mail.

VN:F [1.9.22_1171]
Var artiklen nyttig?
Rating: 6.0/6 (1 vote cast)
Sådan finder du nemt og enkelt et billigt weekendophold, 6.0 out of 6 based on 1 rating

romantikeren