Valentinsdag er kendt som de elskendes helligdag. På denne dag udveksler forelskede mennesker verden over blomster, chokolade og andre romantiske gaver.
Helligdagen blev for godt 1500 år siden indført af pave Gelasius og opkaldt efter præsten Valentin. Historien forlyder, at kejser Claudius II forbød alle sine romerske soldater både at gifte og forlove sig. Denne ordre trodsede præsten Valentin – han fortsatte med at bortgifte de unge soldater. Stakkels Valentin blev arresteret, smidt i fangehullet og halshugget på – ja gæt selv datoen … den 14. februar.
Der er sket meget i verden siden dengang. Blandt andet er fjernsynet heldigvis blevet opfundet. Så hvad bruger du og dit hjertes udkårne de sidste timer af Valentinsdag på, når gaverne er pakket ud, chokoladen spist og kyssene udvekslet…?
Jamen, kæreste venner, I skal da se en af alle tiders mest romantiske film:
1) Valentine’s Day
Stjernebesat romantisk komedie, som er så morsom og fuld af forvekslinger og forviklinger, at den bare skal ses. Julia Roberts, Jessica Alba, Jamie Foxx, Ashton Kutcher og mange, mange flere.
2) The Notebook
Efter en uforglemmelig sommer skilles Allie og Noah. Noah fortsætter med at skriver breve til Allie hver dag i et år – uden at får svar. Mange år senere mødes de tilfældigt…
3) Pretty woman
Flotte Richard Gere og smukke, Oscar-belønnede Julia Roberts i en af 90’ernes store succesfilm. Kræver ikke nærmere præsentation!
4) Titanic
De skæbnesvangre skibsrejse, hvor velhavende Rose stik mod al fornuft forelsker sig i Jack, der har vundet sin billet i poker. Forude venter de famøse isbjerg…
5) Notting Hill
Hugh Grant ejer en lille boghandel i Londons Notting Hill-kvarter. Pludselig træder filmstjernen Julia Roberts ind i butikken. En umulig kærlighedsaffære opstår…
6) Ghost
Patrick Swayze bliver myrdet, men fra det hinsides kæmper han sammen med mediet Whoopi Goldberg for at afsløre morderen og redde sin kæreste Demi Moore fra samme skæbne.
7) Romeo + Juliet
Leonardo DiCaprio og Claire Danes spiller Romeo og Juliet i Baz Luhrmanns fortryllende fortolkning af William Shakespeares klassiske kærlighedshistorie.
8) Twilight
Er sikker på tre ting: Edward Cullen er vampyr, og 17-årige Bella Swan er komplet og håbløst forelsket i ham. Også selv om – eller måske fordi – han hungrer efter hendes blod.
9) Den eneste ene
Romantisk komedie, hvor alle ved, hvad de vil, og hvem de vil det med, men hvor skæbnen spiller kispus med de medvirkende: Den eneste ene er ofte en anden!
10) Grease
Den kendte musical hitfilm med John Travolta (Danny) og Olivia Newton-John (Sandy), der for alvor får gang i romantikken – og musikken – da hun begynder på hans skole.
Og hvad bruger I så timerne til, EFTER at filmen er set…?
Tja, Valentinsdag er jo årets romantiske højdepunkt, så der er selvfølgelig mange muligheder.
I kan starte med at kigge på gaverne igen, spise lidt mere chokolade, kysse en gang til. Og så er tiden endelig inde til den helt store finale:
Se en af de andre romantiske film fra listen … I må gerne holde i hånden så længe ☺