10 unikke madoplevelser i København

København er en gastronomisk metropol i verdensklasse, og byen byder på et væld af madoplevelser for kærestepar. I kan roligt gøre jer klar på at få madoplevelser i København, der vil tilfredsstille alle sanserne. I finder både restauranter med Michelinstjerner, skønne gadekøkkener og alt derimellem. Uanset om I er ude efter madoplevelser i København, der er sjove, anderledes eller enestående, kan I finde det i hovedstaden. I finder alt fra internationale madoplevelser til gode, gammeldags klassikere, såsom smørrebrød. Så gå blot på opdagelse i Københavns gastronomiske køkken, og spis jer mætte og glade i alle de bedste madoplevelser i København.

Her er 10 spændende restauranter og madoplevelser i København:

Dinner in the Dark

Dinner in the Dark - Dark Waiter

Her får I en ganske speciel madoplevelse i København, som I med al sandsynlighed ikke har prøvet før. Som navnet, Dinner in the Dark, allerede antyder, kommer I her til at spise jeres middag i mørke. Restauranten, I skal besøge, er Dark Waiter, der ligger på Frederiksberg. Det ganske særlige ved Dark Waiter er, at alle tjenerne på restauranten er synshandicappede. Al servering foregår i komplet mørke. Dette betyder, at I som gæster får et unikt og kort indblik i, hvordan hverdagen som en blind person er. I får serveret en hemmelig 3-retters menu i mørke, og så er det ellers bare om at gætte, hvad I får serveret, når I sætter tænderne i den lækre mad.

Læs mere om stedet eller bestil

Læs mere om Dinner in the Dark på vores hjemmeside

The Alchemist

 

View this post on Instagram

 

A post shared by ΛLCHEMIST (@restaurantalchemist)


Hvis I gerne vil have en anderledes madoplevelse i København, er The Alchemist lige noget for jer. I løbet af aftenen vil I blive ført igennem en parallel rejse gennem Alchemists helt unikke fysiske univers, såvel som I vil blive ført på en rejse gennem jeres egne sanser. Det vigtigste er, at I ankommer med et åbent sind, og at I er klar til at udvide jeres idé og forestilling om, hvad kulinariske oplevelser er. Hele oplevelsen på The Alchemist varer 4-6 timer, og det eneste, der kræves er jer, er, at I medbringer jeres nysgerrighed og nærvær.

Læs mere om stedet eller bestil

Vegansk gourmet hos Restaurant ARK


Dette er den perfekte madoplevelse i København, hvis I er veganere, eller I bare gerne vil eksperimentere med vegansk mad. I denne madoplevelse får I intet mindre end ni plantebaserede serveringer med skønne drikkevarer. Restaurant ARK brænder for både den gode madoplevelse og bæredygtighed, og de har en tankegang om nulspild. Her får I velsmagende mad, der er tilberedt på lokale råvarer, der er i sæson. I kan roligt forberede jer på plantebaseret mad, der både er spændende og fuld af smag – det er nemlig ikke uden grund, at Restaurant ARK er blevet anbefalet i Michelinguiden og er blevet anerkendt med ‘Den Grønne Michelinstjerne’.

Læs mere om stedet eller bestil

Oplev en dansk vingård hos Nordlund

 

View this post on Instagram

 

A post shared by @swede_cph


Hvis I er pjattede med vin, kan I her få en sjov madoplevelse i København. I kan nemlig komme med på besøg på en dansk vingård, hvor I får lov til at smage tre forskellige vine fra vingården samt snacks. Nordlund er en økologisk vingård, der har trodset de danske vejrforhold siden 1999. Vinproduktionen breder sig over hele tre hektar, og vingården har mere end 9.000 vinstokke, der hvert år er med til at sikre vinhøsten. Nordlund har en lige del passion for det gode håndværk og den gode kvalitet, hvilket giver dansk, økologisk vin, der bare smager godt. Denne økologiske vingård ligger blot 10 kilometer væk fra byens stress og jag og er det perfekte sted at nyde en stille og lærerig stund.

Læs mere om stedet eller bestil

Cakenhagen

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Cakenhagen (@cakenhagen)


Cakenhagen er et sandt slaraffenland for alle, der har en sød tand. Cakenhagen er et klassisk, dansk konditori med et forførende fransk twist. Her finder I et imponerende udvalg af flotte kager, perlende champagne og enestående kaffe. Cakenhagen har to konditorier i København; ét inde i Tivoli og ét på Vesterbrogade 1. En tur på Cakenhagen er den perfekte måde at bruge en eftermiddag i selskab med hinanden og skønne kager. I udvalget af søde sager finder i alt fra de søde franske macarons til cremede danske flødeskumskager. I finder også en lækker sommernyhed i form af hele fire kageklassikere, der er blevet nyfortolket som isdesserter. Gør jer blot klar på en sød madoplevelse i hjertet af København.

Læs mere om stedet eller bestil

Meyers i Tårnet

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Meyers i Tårnet (@meyersitaarnet)


Meyers i Tårnet er både en spændende og sjov madoplevelse i København. Restauranten puster nyt liv i Folketingets gamle pulterkammer, hvor statuer og buster er blevet støvet af, så glade gæster nu kan nyde lækker mad i disse historiske omgivelser. Her får I en omgang lækkert smørrebrød med fokus på sæsonens ingredienser og en smagspakket aftensmad tilberedt af kyndige hænder. Meyers i Tårnet tager udgangspunkt i klassisk dansk mad med stor respekt for fortiden og sans for fremtiden. Tårnet blev bygget i perioden 1907-1928 og har siden 2014 været åbent for visuelle og gastronomiske oplevelser med en fantastisk udsigtsplatform i 44 meters højde.

Læs mere om stedet eller bestil

Gro Spiseri

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Gro Spiseri (@grospiseri)


Gro Spiseri er en ganske særlig madoplevelse i København. Gro Spiseri er en del af ØsterGro rooftop farm og består af et lille, men formidabelt team af kokke og medarbejdere, der alle elsker og brænder for at skabe en social og uformel madoplevelse. Maden er baseret på økologisk produktion, der kommer fra lokale landmænd. Alt er skabt med en kærlighed og omsorg til og for naturen. På Gro Spiseri har I mulighed for både at nyde en skøn morgenmad, en lækker frokost og en udsøgt middag. Maden serveres ‘family style’ på delte tallerkner i et hyggeligt drivhus på en tagterasse i København.

Læs mere om stedet eller bestil

Wine & dine hos The Pescatarian

 

View this post on Instagram

 

A post shared by The Pescatarian (@thepescatariancph)


Her får I en udsøgt 6-retters sæsonbestemt middag hos The Pescatarian. Som navnet allerede antyder, er The Pescatarian en retning inden for vegetarisme, hvor alt kød er udelukket undtagen fisk, skaldyr og krebsdyr. Her får I serveret lækker mad fra lokale skaldyr, frugt og grøntsager. I får her en spændende madoplevelse i København til rimelige priser. Menuen sammensættes af de bedste af sæsonens råvarer og toppes med restaurantens formidable service. The Pescatarian er faktisk så god, at den er nævnt i Michelinguiden, hvor restauranten anerkendes for deres moderne retter, der består af skaldyr og fisk i alverdens afskygninger.

Læs mere om stedet eller bestil

Delphine


På Delphine kan I komme med på en kulinarisk rejse til det sydlige Italien og det græske øhav. Her finder I skøn og velsmagende mad, der er gennemsyret af Middelhavets kunst og kultur. I vil med det samme få følelsen af, at I sidder på en restaurant ved Middelhavet, hvor stemningen er både velkendt og uhøjtidelig. Her kan I besøge en restaurant, hvor der er højt til loftet og rig mulighed for at slå ud med armene. På menuen finder I et væld af fisk, skaldyr, kød, grøntsager og skønne klassikere, såsom tzatziki, vandmelonsalat og taramasalata.

Læs mere om stedet eller bestil

Home Dining Experience hos Mamas Daal

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Mamasdaal (@mamasdaal)


Hvis I gerne vil have en ægte punjabi madoplevelse, er dette lige madoplevelsen for jer. Mamas Daal står klar i køkkenet, hvor hun vil trylle spændende indisk-pakistanske retter frem til jer. Her får I mulighed for at smage på en cremet daal, chana chaat, pakora og missi roti fra Punjab. Derudover får I mulighed for at få tips og tricks fra Mama, mens I nyder den udsøgte mad. Mamas Daal er beliggende i Hvidovre lidt uden for København og er skabt af Una og hendes mor, der har en fælles kærlighed for daal. Skulle I få lyst til at tage madoplevelsen et skridt videre, kan I tilmelde jer madkurser, så I selv kan lave de lækre retter derhjemme.

Læs mere om stedet eller bestil

Hvilken madoplevelse er jeres favorit?

Par er ude og spise middag sammen

Der er altså rig mulighed for at forkæle hinanden med skønne madoplevelser i København. Et gavekort til en madoplevelse i København er også den perfekte gave at give hinanden. På den måde kan I både nyde hinandens selskab og udsøgt mad.

Find flere gode spisesteder i København

Så er der kun tilbage at ønske jer rigtig god appetit.

Få inspiration til flere spisesteder og oplevelser i København:

Skriv en kommentar