Der findes utallige måder, hvorpå du kan overraske kæresten, men det handler naturligvis om at finde dem, der vinder kæresten på bedste vis. Nedenfor er en oversigt over 12 forskellige overraskelser, der alle vil få smilet til at brede sig hos kæresten.
1. Nusse/massageaften
Dette er en formidabel overraskelse til kæresten. Tænd stearinlys i hele stuen, og læg derefter dyner og puder derind. Du skal ydermere også sørge for kæresten yndlingsdrik og derefter give hende en top-til-tå behandling. Det er vigtigt, at du husker på, at det handler om kærestens nydelse, hvorfor det er dig, der skal sørge for ham/hende. Sørg for at kæresten føler sig tæt, tryg og elsket.
2. Hjemmelavet gave
Der er rigtig mange, der værdsætter en hjemmelavet gave fra kæresten en gang imellem. Det vidner om at man tænker på ham/hende, og derfor gerne vil lave noget specielt til ham eller hende. Hvad end du finder på, er ikke hvad, der er af betydning, men det er mere selve princippet i, at du har lavet noget til ham/hende.
3. Overrask kæresten med en uvant oplevelse
Hvis I plejer at gå i biografen eller på restaurant, så bryd vanen og tag kæresten med til et sted, hvor I ikke plejer at gå hen. Vi viser af natur langt mere interesse og opfindsomhed, når vi oplever noget vi ikke er vant til, hvorfor i med garanti vil finde mere glæde i hverdagen, hvis i bryder vanen.
Du kan også: Tjekke de her oplevelser i København og Århus.
4. Lav en hjemmekoncert
Find en masse sange, der enten får dig til at tænke på hende, eller er romantiske, besidder kærlige budskaber, og lav derefter en lille hjemmekoncert, hvor du spiller de forskellige numre for hende. Du kan eventuelt også blot brænde en CD med nogle af disse romantiske sange, og give den til hende – det er et sikkert hit.
Se også: listen med de største kærlighedssange!
5. Giv hende opmærksomhed
Dette er en af de billigste overraskelser. Giv dig tid til at lytte til hans/hende og vis, at du er interesseret i ham/hende. Brug god tid på at snakke med hende. Snak om hans/hendes drømme, hvad der foregår i øjeblikket. Alle mennesker elsker opmærksomhed fra nogle de elsker.
6. Forbered en romantisk middag
Måske er det en af de store klicheer her på listen, men ideen bliver brugt igen og igen fordi at den virker. Overrask din kæreste med et veltilberedt måltid mad og spender en aften på at kigge hinanden i øjnene og lade som om at I er på en rigtig date. Det er nemt at finde enkle opskrifter der imponerer, og hvis du tilføjer en dug og måske et par røde roser, er der helt sikkert skabt den helt rette stemning.
Læs mere om en romantisk middag.
Du kan også læse vores forslag til, hvad middagen kan bestå af
7. Afslapningsaften
Denne idé er helt nede på jorden og måske lidt ’hverdagsagtig’. Men man sætter også helt klart pris på de små overraskelser i hverdagen. Du kan måske have klaret alle de huslige pligter en dag og sørget for at have lejet din kærestes yndlingsfilm. Eller lad opvasken stå for en stund og brug noget ekstra tid på at nusle om din kæreste – det vil helt sikkert blive værdsat.
8. Gå en tur i naturen
En overraskelse som ikke belaster budgettet alt for meget, er ganske simpelt at tage ud i naturen. Tag din kæreste med ud til jeres favoritsteder, eller udforsk nye ruter som I ikke har gået før. Hvis du har ekstra tid, så medbring noget at spise og drikke undervejs. Det sætter prikken over i´et på en romantisk skovtur.
9. Bagværk
Hvis din kæreste har en sød tand, eller du har lidt ekstra tid en eftermiddag, så kan du prøve at overraske med noget lækkert bagværk. Der er masser af kager du kan gå i gang med, og der er typisk også billige ekstrapoint at hente hvis du sørger for at bruge lidt tid på dekoration – bare et lille hjerte af glasur kan gøre en stor forskel. Prøv f.eks. de her Valentinsdagkager.
10. Få sat jeres billeder sammen i ramme
Vi er rigtig gode til at tage billeder med vores smartphones eller kameraer – men efter billedet er lagt på computeren eller delt på Facebook, så forsvinder det typisk. I stedet for at lade dine minder drukne i cyberspace, kan du i stedet forvandle dem til en romantisk gestus. Vælg nogle af de bedste billeder af jer sammen, f.eks. fra en rejse, og få dem printet ud og sat i ramme.
11. Skriv et brev
Det lyder måske gammeldags, men der er bare noget romantisk over at få overrakt et håndskrevet brev, og dette vil helt sikkert overraske din kæreste. Selve indholdet er selvfølgelig op til dig, men det er helt okay at skrue ekstra op for romantikken – et brev er trods alt personligt.
Læs hvordan du laver en personlig kærlighedserklæring
12. Hotel- eller spaophold
Den sidste ting på listen ligger i den dyrere ende af skalaen. Hvis du for alvor gerne vil overraske din kæreste og ikke har noget imod at spendere lidt ekstra på det, så vil et hotel- eller spaophold helt sikkert vække jubel. Måske er spa ikke noget du selv drømmer om, men bare det at komme væk fra de vante rammer og blive forkælet, kan skabe ekstra gnister i forholdet. Der findes utallige steder hvor man kan overnatte, og der findes garanteret noget i dit lokalområde, så transporten ikke vil tage alt for lang tid.
Vi har mange guides til ophold med kæresten. De her er blandt andet populære:
Tak for en super god en inspirerende liste – der var helt sikkert en del ting og forslag vi kunne bruge. Især noget så simpelt som at gå en tur i naturen skal vi til at gøre meget mere af