At komme videre efter en skilsmisse

En skilsmisse er som regel én stor blanding af følelser, der kan være svære at håndtere.

Skuffelse over den tidligere partner eller over at livet ikke gik som ønsket. Vrede over noget den anden har sagt eller gjort. Sorg over at miste sin livsledsager igennem en længere periode – og for nogles vedkommende måske også lettelse over, at forholdet er slut.

Er der børn involveret, vil der sikkert også dukke bekymringer op for dem og for, hvordan de kommer igennem skilsmissen.

Der kan også være en masse praktiske ting, der fylder mentalt: Det økonomiske, flytning og en ændret hverdag generelt. På mange måder står man derfor med en masse, der skal håndteres. Samtidig med at man skal komme videre efter en skilsmisse på den bedst mulige måde.

Her får du en god grundviden i forhold til, hvordan du kommer igennem en skilsmisse – og hjælp til processen, hvis det er sværere for dig, end du havde regnet med.

Læs også: Stor guide til skilsmisse og separation

Skilsmisse – hvad nu?

At komme videre efter en skilsmisse

Jeres skilsmisse er en realitet. I er blevet en del af den danske skilsmisse statistik og følelserne er i oprør. Uanset om du selv har truffet beslutningen, der har været længe undervejs, eller din tidligere partner har taget valget og du føler dig ramt af lynet.

For mange er en skilsmisse en falliterklæring. Den er også afslutningen på en masse godt, som var engang. Når man siger farvel til sin partner, siger man nemlig også farvel til de fælles drømme og den hverdag, man kender. Og måske endda holder af.

En skilsmisse er dog også en ny begyndelse. Den er starten på noget andet – og måske med tiden noget bedre. Det kan bare være svært at se igennem sløret af tårer, frustrationer og sorg.

Når beslutningen om skilsmisse er helt ny, har de fleste brug for at lade det skete synke ind, før der kan ske mere. Man skal have tid til at reflektere over enten sin egen eller partnerens beslutning – og er det muligt at tale sammen på en ordentlig måde, er det første skridt til at komme videre efter en skilsmisse.

Få svar på alle dine spørgsmål, også selvom de gør ondt. Prøv også at nå til enighed om eventuelle børn, bolig og kæledyr, så snart I kan. Så fylder de praktiske problemer ikke længere så meget. Dermed får I plads til jeres følelser og kan begynde at håndtere dém.

Hvordan kommer man igennem en skilsmisse?

Spørgsmål til parterapi

Kan I ikke tale sammen, fordi vreden eller sorgen er for stor, kan det være en fordel af opsøge en parterapeut. Ikke med målet om at blive sammen, men med målet om at komme igennem en skilsmisse på en så god og konstruktiv måde som muligt.

Har I børn, vil et godt samarbejde fra start nemlig påvirke jeres fremadrettede fællesskab omkring børnene på en positiv måde. Omvendt kan det besværliggøre det, hvis tonen imellem jer er hård og uforsonlig.

Det er også muligt at søge hjælp hos Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen), hvis I gerne vil have en god dialog omkring børnene i forbindelse med jeres skilsmisse. Her kan I sammen med en børnesagkyndig og en børnepsykolog finde ud af, hvordan jeres børn på bedst mulig måde kan fordeles imellem jer.

I forhold til de hårde værdier i en skilsmisse, som fællesøkonomi, bolig, biler og eventuelt hustrubidrag, kan det være en god idé at få hjælp fra en advokat.

Er I generelt enige om tingene, behøver I ikke have en advokat hver. I kan sagtens benytte den samme som fælles sparringspartner og garant for en rimelig fordeling af værdierne. En advokat kan også hjælpe med det rent juridiske i forhold til at komme videre efter skilsmisse.

Hvordan kommer man videre efter skilsmisse?

Par der nyder livet udenfor

Når I er kommet igennem den første tumult – og den muligvis lidt kaotiske tid i starten af bruddet – er det tid til at påbegynde jeres nye liv hver for sig.

Nu skal I videre efter jeres skilsmisse – og det kan tage både kort og lang tid.

Et klassisk vendepunkt efter en skilsmisse er, når der kommer en ny partner på banen. Men hvornår er det passende med en ny kæreste efter en skilsmisse?

Det findes der intet klart svar på. Helt grundlæggende er beslutningen om en ny kæreste en, man selv tager – når man er klar til det. Er man ikke længere et par, har man nemlig heller ikke længere nogen parforholdsmæssige forpligtelser overfor den tidligere partner.

Der er i øvrigt ingen sammenhæng mellem, hvem der tog beslutningen om skilsmissen og hvem der hurtigst er videre. Selvom man har været afklaret omkring sit valg, kan der nemlig sagtens komme en efterreaktion. Man kan omvendt også, som den forladte part, være overraskende hurtigt på benene igen.

Det betyder dog ikke, at det nødvendigvis er nemt hvis modparten er hurtigt videre efter skilsmissen. Det bringer nemlig ofte nogle andre spørgsmål og problematikker på banen:

Har børnene mødt vedkommende? Kendte de i virkeligheden hinanden inden og var vedkommende årsag til vores skilsmisse? Hvordan kommer jeg videre?

Kom videre efter skilsmisse med hjælp

Hvis det er svært at slippe tanken om sin tidligere partner eller acceptere sin skilsmisse, kan det være meget gavnligt at tale med nogen om det.

Her er en parterapeut en god sparringspartner. Vedkommende kan stille de rigtige spørgsmål, der kan få dig til at reflektere – og med tiden slippe både skuffelsen, sorgen, vreden og en eventuel jalousi.

På den måde kommer du videre efter en skilsmisse på en god måde, som både påvirker eventuelle børn og et fremtidigt forhold til en ny partner i positiv retning.

Skriv en kommentar