Det er fantastisk dejligt at gå en tur på stranden. Høre havet brusen mod strandkanten, mærke den friske luft og lukke alt andet ude. Derfor går min kæreste og jeg ofte længere ture ved stranden. Gerne ved Tisvildeleje strand i Nordsjælland, hvor der er rigtig flot.
For et par gåture siden, begyndte vi at kigge efter sten med hjerteform – hjertesten. Man skulle egentligt tro, at de var svære at finde, men så snart man begynder at kigge efter dem, så vrimler de faktisk frem i alle mulige flotte former og farver.
Når I har samlet en god portion kærlighedssten, kan I tage hjem og lave noget dekorativt med dem.
I kan f.eks. lægge stenene på et stort fad og derefter sætte blok- eller fyrfadslys ind i mellem. I kan også putte alle stenene ned i en stor gennemsigtig (glas) skål og derefter fylde lidt vand i. Man kan også lægge stenene rundt omkring i vindueskarme osv. Kun fantasien sætter grænser.
Mens I hygger jer, kan I sætte lidt stille afslapningsmusik på anlægget, tænde et par fyrfadslys eller fyrer op i brændeovnen, hvis I har sådan en. Lav en kop the eller kaffe, så det bliver rigtig hyggeligt. Så har kreativiteten også de bedste udfoldelsesmuligheder.
Vejret på denne årstid kan godt være koldt og blæsende og ved stranden er der for det meste altid koldere, da det blæser mere. Så husk at tage godt med tøj på, når I skal ud og finde hjertesten.
Varmen får I hurtigt, når I kommer hjem igen. Rigtig god tur!