Du har sikkert allerede stødt på dem, hvis du har læst nyheder, avisen eller bevæget dig rundt på nogle af de sociale medier. I dag er det den 1. april og derfor vrimler det med aprilsnarre, som er mere eller mindre opfindsomme. De gode er svære at spotte, mens man hurtigt gennemskuer de mindre gode.
Hvis du selv har en god ide til en aprilsnar, så snyd din kæreste. Det er både sjovt og hyggeligt og så kan det helt sikkert give jer et godt og dejligt grin, hvis du finder på en rigtig god en.
For at en aprilsnar ikke skal blive gennemskuet med det samme, så er det vigtigt at den virker troværdig. Så man skal passe på med ikke at overdrive eller lave den for usandsynlig. Når man skal lave en aprilsnar, så er det – uanset om det er til kæresten eller en anden – også vigtigt at den ikke kan såre eller misforstås af modparten. Personligt bryder jeg mig i hvert fald ikke om det. I stedet syntes jeg at en aprilsnar skal være sjov og en “øjenåbner”, når den bliver afsløret. F.eks. kan jeg ikke anbefale at man laver en aprilsnar med, at du er gravid eller at du vil giftes – hvis du faktisk ikke vil det endnu…
Hvis du har svært ved at ”holde masken” – som jeg – så kan du i stedet vælge at sende din aprilsnar over en besked, hvis din kæreste tjekker den i løbet af dagen.
Bliver din kæreste småsur over din aprilsnar, så kan du forære ham / hende en sød kærestegave
Du kender din kæreste bedst, så hvordan kan du bedste snyde ham/ hende?
Hvis du har en god ide til at aprilsnar til kæreste, så må du meget gerne dele den herunder.