20 flotte & festlige fødselsdagsgaver til hende og ham

Find en god fødselsdagsgave til ham eller hendeDet er lidt af en kunst at finde på den perfekte fødselsdagsgave. Først og fremmest afhænger det naturligvis af, hvem modtageren er. Er det et barn – dreng eller pige? Er det en teenager? En kvinde i 20’erne? En mand i 50’erne? Et ældre menneske der har alt eller egentlig bare ikke ønsker sig noget mere… Men den helt rigtige fødselsdagsgave afhænger så sandelig også af, hvem den glade giver er. Et barn kan jo sagtens slippe afsted med at forære en hjemmegjort tegning eller en træfigur snittet i sløjd. Og hjemmelavede ting kan faktisk være gode fødselsdagsgaveideer hele livet.

Nogen strikker flotte sokker. Andre bager lækre kager eller laver brændevin med havtorn. Du kan invitere på en hjemmelavet middag eller en gåtur i skoven, hvor du medbringer lidt godt til ganen. Mulighederne er mange, hvis man tænker sig godt om.

Men i de fleste tilfælde er det god stil at købe en ordentlig fødselsdagsgave. Og så melder spørgsmålene sig:

Hvor meget skal den koste? Skal det være en overraskelse eller tværtimod noget, som modtageren helt sikkert ønsker sig?

Svaret på det første spørgsmål er helt individuelt. Det afhænger både af, om det er en rund fødselsdag, og af, hvad du selv har råd til. I dag giver danskere ofte gaver for 4-500 kr. til almindelige fødselsdage og op til det dobbelte (eller meget mere) til runde fødselsdage.

Skal det være en overraskelse eller ej? Igen afhænger svaret af både modtager og giver. Nogen elsker at ”blive taget med bukserne nede”, andre hader ikke at vide, hvad der sker. Nogen kan ikke selv finde på en god/sjov/passende gave, andre er sprængfyldt med ideer.

Her kommer en stribe flotte & festlige fødselsdagsgaveideer til henholdsvis hende og ham:

 

10 fødselsdagsgave ideer til hende

Find den bedste fødselsdagsgave til hende

Kvinder er forskellige, og det er bestemt ikke alle, der sætter pris på 50 røde roser og et sæt gennemsigtigt undertøj. Og der er selvfølgelig også forskel på, hvem der giver gaven. Hvis det er den eneste ene, må gaven ofte gerne være lidt sød og følsom – mens en fødselsdagsgave fra veninderne eller forældrene nok hellere skal være sjov, smart, praktisk.

Nogen kvinder higer efter det romantiske, det følsomme, forkælelsesgaven – det skal være kærligt, sødt, frækt, lækkert. Andre er snarere til den uforglemmelige oplevelse; den luksus, de ikke selv tager sig råd til eller var kommet i tanker om.

 

1) ROMANTISK FØDSELSDAGSGAVE… 52 Weeks of Romance (kærlighedsspil)

52 Weeks of Romance er den romantiske fødselsdagsgave

Tænk engang, en fødselsdagsgave der varer et helt år! Dette kærlighedsspil består af to små satinposer, hver med 26 romantiske kærlighedsopgaver – en til hver uge i året. Her er kærlighedschecks, kærlighedsbreve, kuponer, romantiske idéer, overraskelser og en masse andet hyggeligt. Det er den perfekte gave til hende, der elsker nye ting, overraskelser, det uventede. Fakta om 52 Weeks of Romance:

  • Indeholder 52 kort med 26 romantiske opgaver, som hun skal udføre, og 26 til ham (opgaverne indebærer ikke sex)
  • Kortene ligger i to satinposer (en sort, en lyserød)
  • Hvis I skiftes til at tage et kort hver søndag, så er der en uge til at overraske partneren med den opgave, der står på kortet

Pris: Koster i skrivende stund 119 kroner – Køb eller læs mere

 

2) SURPRISE FØDSELSDAGSGAVE… Dinner in the Dark

Dinner in the Dark er romantik for to

Gaven til hende, der både holder af overraskelser – og god mad. For ”Dinner in the Dark” er en invitation til at nyde en 3-retters madoplevelse i fuldkommen mørke! Når vi ikke kan se noget, skærpes de resterende sanser på en helt anden måde:

Hvordan påvirker det smagssansen, og får du overhovedet noget på gaflen? Middagen består af en hemmelig 3-retters menu med en øl-, vin- eller alkoholfri menu inkluderet. Slutteligt vil der også serveres the og kaffe. Eventuelle ønsker om vegetarmenu eller mad allergi, informeres der om ved booking af oplevelsen. Dark Waiter er Danmarks første helt mørklagte restaurant, og har stået bag konceptet siden 2008.

Oplevelsen inkluderer:

  • 3-retters menu i total mørke
  • Øl-, vin-, eller alkoholfri menu
  • The og kaffe
  • Lydquizzer og sanseoplevelser

 

Pris: Koster i skrivende stund 1.195 kroner – Køb eller læs mere

Du kan også læse vores guide til Dinner in the dark

 

3) SUND FØDSELSDAGSGAVE… Spa Dag (eller Spa-ophold)

En Spadag eller et spaophold er den perfekte gave til hende

En dag i Spa giver mulighed for at koble af, opleve velvære, få udrenset kroppen og styrket sit immunforsvar. Ideen er, at man bagefter føler sig afstresset og går derfra med en smukkere hud og med fornyet energi.

Dagen kan starte med en gang træning i de mange træningsmaskiner eller deltagelse i en af stedets holdaktiviteter. Og så er det tid til ren afslapning i det sanselige spaområde bestående af forskellige varme og kølende oplevelser som kan være alt lige fra fod- og dampbad, svømmebassin, alverdens saunaer, kolde og varme brusere mv.

Er der råd til mere, kan et helt spa-ophold over en weekend i Danmark eller udlandet varmt anbefales.

Pris: Findes i mange forskellige varianter og priser – Køb eller læs mere

 

4) OPLEVELSES-FØDSELSDAGSGAVE… Minicruise til Oslo

Hyggeligt minicruise til Oslo

Forkæl hende med et minicruise… Det er som at være ombord på et flydende hotel med skiftende udsigt. Masser af afslapning og frisk havluft undervejs – og et nyt sted, når hun (eller I) vågner…

I Oslo er der en dag til rådighed, før båden sejler igen, og hun kan for eksempel bruge lejligheden til at besøge Edvard Munch-museet, få noget lækkert at spise, se Holmenkollen eller bare gå en tur i den spændende hovedstad.

Om bord på færgen er der frit valg mellem pizza-, buffet-, steak- og international restaurant. Hun kan gå på vinbar, drikke en kop kaffe i caféen, besøge Bobble Zones pool, jacuzzi og sauna, shoppe toldfrit i Sea Shop eller gå på natklub – blandt mange andre muligheder.

Pris: Koster i skrivende stund 995 kroner for 2 personer – Køb eller læs mere

 

5) AFSLAPPENDE FØDSELSDAGSGAVE… Chokolademassage

Chokolade massage er den afslappende fødselsdagsgave til hende

Giv hende en skøn fullbody-massage med noget så lækkert som chokolade. Ved denne dejlige behandling for alle sanser bliver hun først masseret med varme lavasten. Herefter hældes en velduftende chokoladeblanding ud over hendes krop, og hun får en dybdevirkende massage, der stimulerer huden og får musklerne til at slappe af. Undervejs hældes igen og igen ny, varm chokolade over kroppen, så musklerne ikke bliver kolde, og hun kan hele tiden nyde den uimodståelige aroma fra chokoladen.

Chokolade har en fantastisk beroligende effekt på huden. Ved massage med chokolade bliver huden både blødgjort, fugtet optimalt og stimuleret til at slappe af. Samtidig afgiver chokolade en række sunde stoffer og indeholder bl.a. store mængder endorfiner, der forbindes med følelsen af lykke.

Pris: Koster i skrivende stund 549 kroner – Køb eller læs mere

 

6) ALTERNATIV FØDSESLDAGSGAVE… Yoga

Kvinder elsker Yoga fordi det er godt for krop og sind

Er hun til det kropslige, så giv hende en omgang kvalificeret undervisning i den yogagren som passer til hende: Hatha Yoga, Iyengar Yoga, Dynamisk Ashtanga Yoga eller Pilates. Du kan enten give hende en prøvetime, eller et længere forløb – alt efter pengepung og fornemmelse.

I yoga giver man sig selv et pusterum. Sindet får ro, og man oplever en væren tilstede her og nu. I denne ro arbejder man koncentreret med øvelser, der giver styrke og smidighed, så man kan gå hjem fuld af energi og velvære.

Undervisningen foregår i store og lyse lokaler, der er indrettet specielt til yoga. De er udstyret med skridsikre liggeunderlag, futon-madrasser, tæpper og andet udstyr. Derudover findes omklædningsrum, tekøkken og toiletter.

Pris: Koster i skrivende stund 495 kroner – Køb eller læs mere

 

7) SKØNHEDS-FØDSELSDAGSGAVE… Smukke negle

Manicure giver smukke negle til kvinder

Den perfekte gave til din kæreste eller veninde, som sætter pris på flotte hænder – og er træt af neglelak, der hurtigt skaller og bliver grim. Behandlingen varer mellem 30 og 60 minutter og foregår på en professionel negleklinik.

Det er ren forkælelse, hvor hænderne får en særlig manicure med Shellac eller Gelish, som giver smukke og ridsefri negle i op til tre uger.

Kombinationen af lak og gel gør produktet helt unikt og langt bedre end andre lakker, der hidtil er set på markedet. Produktet er tyndt, men samtidig stærkt nok til at blive påført på samme måde som almindelig neglelak. Den ser naturlig ud, og giver en stærk beskyttelse af hendes negle.

Pris: Koster i skrivende stund 300 kroner – Køb eller læs mere

 

8) FESTLIG FØDSELSDAGSGAVE… Wallmans Dinnershow

Wallmans Dinnershow er en storslået oplevelse

Er hun til fest og farver, så giv hende en forførende rejse i Wallmans Cirkusbygningen. Hun er garanteret en aften, hvor mad, underholdning, god stemning og magiske omgivelser forenes i perfekt harmoni.

Nyd aftenens 4-retters menu, mens shownumrene bliver leveret som perler på en snor under den smukke kuppel. En magisk rejse, hvor enestående musikalske fortolkninger, underholdende artisteri, komik og fascinerende akrobatik fylder cirkussalen.

Wallmans er en unik totaloplevelse, hvis lige kun findes i verdensbyer som Las Vegas, Berlin og Paris – og med musik af de allerstørste stjerner som Shania Twain, Bruno Mars og Jennifer Lopez. Aftenen kulminerer i en bragende finale med alle de musikalske højdepunkter fra 80’erne og 90’erne. Inden I får set jer om, er der gang i festen i Københavns største natklub.

Pris: Koster i skrivende stund 1.238 kroner for 2 personer – Køb eller læs mere

9) SJOV FØDSELSDAGSGAVE… GoBoat – København fra vandet

Go Boat i København

Gør hende glad og overrasket med en helt fantastisk, bæredygtig og måske velsmagende bådtur gennem de Københavnske kanaler.

GoBoat oplevelsen starter med udgangspunkt i en maritim pavillon på Islands Brygge, hvorfra turene i de unikke GoBoat både starter. GoBoats kræver hverken sejlbevis eller erfaring med sejlads. De er lydløse og solcelledrevne og indrettet med et bord i midten, så den tilkøbte økologiske picnickurv fra GoDeli, eller jeres egen medbragte mad og drikke, kan nydes. Båden kan styres af alle personer over 18 år. Oplevelsen indebærer:

  • En, to eller tre timers GoBoat sejltur for 2-8 personer (samme pris uanset antal)
  • Båden er udstyret med picnicbord, hvor mad & drikke kan nydes
  • Det er muligt at tilkøbe picnickurv eller medbringe egne mad- og drikkevarer

 

Pris: Koster i skrivende stund 1.238 kroner for 2 personer – Køb eller læs mere

 

 

10) UFORGLEMMELIG FØDSELSDAGSGAVE… En tur i luftballon

Luftballon er dyrt, men det hele værd

Skal hun have en oplevelse, hun aldrig glemmer, er en tur i en varmluftballon lige sagen. Det er fascinerende, sjovt og noget helt andet end at flyve i et fly eller helikopter. Turen i luftballon foregår i op til 500 meters højde, og hun vil nyde hvert sekund af den 1 time lange flyvetur, når ballonen fra opstigningspunktet til landing glider lydløst hen over det smukke danske landskab.

Oplevelsen starter 2-4 timer før solnedgang. En kyndig ballonskipper inddrager hende i hele processen – stille og roligt. Efter at forberedelserne er på plads, vil hun stige til vejrs i et behageligt tempo og får i ro og mag mulighed for at nyde den fascinerende udsigt og den friske luft. Flyveturen inkluderer en snack og et glas champagne efter landing.

Pris: Koster i skrivende stund fra 1.650 kroner – Køb eller læs mere

Læs også vores guide til ballonflyvning

 

Se flere gode gaveideer til hende

Fødselsdagsgave ideer til ham

10 gode fødselsdagsgaver til ham

Mænd ændrer smag og interesserer hele livet.

Det, der var sjovt, da han var ung, er dødssygt, når han er midt i livet – og helt umuligt, når han er oppe i alderen.

Så lad os lige få det på det rene:

Er det en fødselsdagsgave, når han fylder 18 år? 25 år? 30 år? 40 år? 50 år? 60 år? 75 år? Der er himmelvid forskel på, hvad du skal kigge efter. Vinsmagning er for eksempel mere for en 50-årig end en 18-årig. En klatreoplevelse er mere for en 25-årig end en 75-årig. Men på visse områder er de fleste mænd ens uanset alder: En god bøf er næsten altid sagen!

1) SPORTSVOGNS-FØDSELSDAGSGAVE… Lamborghini kør selv

Kør Lamborghini er den ultimative fødselsdagsgave til ham

Har han benzin i blodet og elsker luksus, fart og komfort? Så lad ham udleve drømmen og prøve én af verdens mest berømte super-sportsvogne – Lamborghini GALLARDO LP 520-4 e-gear (han kan også prøve en anden superbil) – og få en uforglemmelig køreoplevelse.

Denne Lamborghini GALLARDO LP 520-4 e-gear har ikke mindre end 560 HK og en topfart på 325 km/t.

Når han sætter sig til rette i denne superlækre sportsvogn, kan han nyde det helt særlige drøn fra motoren ved selv det mindste tryk på speederen og fornemme accelerationen på 0-100 km/t. på sølle 3,5 sekunder.

Han bliver ledsaget af en professionel instruktør både før og under kørslen, som vil vejlede omkring køreteknik og samtidig give et indblik i bilens egenskaber, så han får den optimale følelse af at styre en ægte super-sportsvogn.

Pris: Koster i skrivende stund fra 549 kroner – Køb eller læs mere

Hvis han er mere til Ferrari, Porsche eller en anden racerbil, så kan de selvfølgeligt også prøves.

 

2) SENSUEL FØDSELSDAGSGAVE… Massage, lapdance mv.

Den frække fødselsdagsgave til din mand

Den ultimative kærestegave for to, der er meget forelskede. Du kommer til at give ham en dag med ren luksus og forkælelse – og en overraskelse…

Det starter med en times skøn, afslappende og nydelsesfuld massage til ham, udført af en dygtig massør.

Imens får du hemmeligt en danselektion i lap dance hos en professionel danseinstruktør, som hjælper dig med at finde den sensuelle side frem i dig og, giver dig fif og idéer til en helt uimodståelig dans.

Nu får I begge adgang til et smukt badetempel, hvor I skal nyde chokoladefondue og champagne, mens I slapper af i et lunt boblebad. Til sidst overrasker du ham ved at begynde at danse for ham og viser ham, hvad du har lært tidligere på dagen… Wow!

Pris: Koster i skrivende stund 2.000 kroner – Køb eller læs mere

 

 

3) SMAGFULD FØDSELSDAGSGAVE … Vinelskeren

Giv ham en vinsmagning i gave

Det er en gave til ham, der elsker god vin – og måske husker familien Laudrups tryllerier på grønsværen.

Forestil dig en tur verden rundt… i vine. Det er, hvad der venter med denne vinsmagning, hvor professionelle vinguider vil indvie fødselsdagsbarnet i otte udvalgte vine fra områder, som Laudrup-familien elsker.

Laudrup Vin & Gastronomis passionerede vinguider inviterer med på en smagsrejse gennem nogle af verdens mest populære vinområder. Her er masser af nyttig basisviden og anekdoter fra vinens verden, formidlet på en underholdende og ligetil måde.

Til smagningen vil der blive serveret to slags oliven samt saltede mandler, som stammer fra et lille familieforetagende i Katalonien, som har specialiseret sig i disse delikatesser.

Det er en eksklusiv oplevelse for vinentusiaster og vinkendere så vel som nybegyndere.

Pris: Koster i skrivende stund 300 kroner – Køb eller læs mere

 

4) FYSISK FØDSELSDAGSGAVE… Prøv klatring

Prøv at klatring i København

Prøv Klatring er gaven for ham, som har mod på en fysisk oplevelse og godt kunne tænke sig at prøve at klatre på Blocs & Walls´ høje vægge med reb – uden at skulle investere i et sikringskursus først.

Oplevelsen varer 2 timer, hvor uddannede instruktører sørger for sikkerheden og for en oplevelse ud over det sædvanlige. Alt klatreudstyr er inkluderet.

Instruktøren hjælper ham med at finde de rette klatresko og seler, og så er der grundig opvarmning med gennemgang af grundteknikker, så han føler sig tryg ved at prøve kræfter med bouldering = klatring på vægge af max 5 meters højde med faldmadrasser under.

Til sidst kommer højdepunktet: Toprebsklatring på 15 meter høje klatrevægge – i Nordeuropas største klatrehal!

Pris: Koster i skrivende stund 350 kroner – Køb eller læs mere

 

5) ØLHUNDENS FØDSELSDAGSGAVE… Smagen af humle

Ølsmagning er et sikkert hit

Denne ølsmagning for 2 personer er dybt seriøs, men også for rigtige ølhunde, der godt vil smage noget god øl – og blære sig med sin viden bagefter.

Det er øl med alle sanser: Duft til humle & malt og hør om øllets rejse fra ubehandlede ingredienser til færdigt bryg … og smag både specialøl, klassiske sæsonøl og øl for ægte entusiaster.

Ved ølsmagningen får man lov til at smage på flere øltyper, som man sjældent ser på butikkernes hylder, og man får et enestående indblik i ølbrygningens forunderlige verden. Der skal både duftes, kigges og smages…

Efter ølsmagningen vil han vide meget mere om de forskellige øltyper – og være (endnu) klogere på, hvilken type øl der fremover er hans favorit.

Pris: Koster i skrivende stund 300 kroner – Køb eller læs mere

 

6) DRENGERØVENS FØDSELSDAGSGAVE… Bøf & Bajere

Bøf og bajere hos Timm Vladimirs Køkken

Madkursus i det populære Timm Vladimirs Køkken… Bøf & Bajere er en oplevelse, hvor der er fokus på kød – uden skelen til kolesterol og kostpyramider. Det er for ham, der elsker store bøffer, sovs og gode øl. På kurset lærer han at stege en saftig bøf af krogmodnet oksekød, lave sprøde chips og røre en ægte bearnaise. Øllet undervejs er fra Herslev Bryghus, men der serveres også god vin.

Der er lagt op til en gedigen “herremiddag”, men friske kvinder er selvfølgelig mere end velkomne.

På madkurset, Bøf & Bajere laves der typisk noget i stil med følgende (med forbehold for ændringer i menuen):

  • Tartar med hjemmelavede chips.
  • “Sous vide” svinebryst med æble/fennikel-salat.
  • Bøf af modnet oksekød med hjemmelavet bearnaise.
  • Frisk frugt med mascarpone-råcreme

 

Pris: Koster i skrivende stund 1.045 kroner – Køb eller læs mere

 

7) BØFELSKERENS FØDSELSDAGSGAVE… Bøf for 2

Bøf for to er en rigtig mandegave

Dette er fødselsdagsgaven til ham, der elsker en god bøf – i selskab med én, der nyder en bøf lige så meget. Det er et gavekort til en af de skønne caféer og restauranter, der serverer velsmagende bøffer og steaks tilberedt nøjagtig, som han vil have den – gennemstegt, medium eller blodrød.

Glem alt om rå grøntsager, power-smoothies og yoga-kost – og invitér din kødelskende mand eller ven på et stykke godt, velstegt kød… Medbring gerne god appetit og en hagesmæk til at opfange mundvandet, når der skal vælges mellem nogle af de mange slags bøffer på kortet…

Ja undskyld, men fortrækker han mon en mør T-bone steak, en saftig mørbrad, en lækker rib eye, en god tornedos eller en af de andre lækre steaks?

Pris: Koster i skrivende stund 499 kroner for 2 personer – Køb eller læs mere

 

8) FODBOLDTOSSENS FØDSELSDAGSGAVE… Fodboldfeber i England (eller Spanien)

En fodboldrejse bringer altid glæde hos manden

Er han til fodbold? Klassisk, engelsk fodbold… Så giv ham muligheden for at opleve en kamp i London, Manchester eller Liverpool. Der kan vælges mellem holdene Arsenal, Liverpool, West Ham, Everton, Fulham, Manchester City, Manchester United, Chelsea, QPR og Tottenham.

Dette er den ægte vare – en fodboldtur med den helt særlige stemning og fankultur, som kun findes i England. De dedikerede foldboldfans mødes timer før kampstart for at fejre deres klub. Der bliver sunget hele kampen igennem, hvilket er en fantastisk og unik oplevelse.

Gavekortet dækker 1-2 billetter, afhængigt af hvilken kamp man vil se, da prisen på billetter varierer på de forskellige engelske kampe. Selvfølgelig kan du på forhånd få specificeret billettens kategori og vælge, om der skal være hotel og/eller forplejning inkluderet eller ej.

Pris: Koster i skrivende stund fra 1.000 kroner – Køb eller læs mere

Hvis han mere er til Barcelona, Real Madrid og den spanske liga, så er det også muligt.

 

9) NØRDENS FØDSELSDAGSGAVE… Cocktailkursus

Cocktailkursus til ham

Den sjove og lidt nørdede gave til ham, der ligger søvnløs og tænker: ”Hvorfor smager min mojito ikke som ude i byen? Hvor kan jeg købe alle de smarte ingredienser, som cocktailbarerne bruger i deres cocktails?

På dette kursus er der masser af fif til, hvordan man agerer bartender derhjemme og serverer lækre cocktails for sine venner. Det bliver helt sikkert nogle sjove og lærerige timer i hjertet af København sammen med andre glade mennesker.

Kurset har fokus på nye og klassiske smagsoplevelser. Kompetente bartendere vil give indblik i, hvorfor de forskellige produkter kombineres – og samtidig underholde med sjove og lærerige historier om spiritusser. Fødselaren vil med garanti få et smagfuldt møde med denne farverige verden – samt opskrifter med hjem, så han kan brillere, næste gang han har gæster.

Pris: Koster i skrivende stund 495 kroner – Køb eller læs mere

 

10) VOVEHALSENS FØDSELSDAGSGAVE… Bungyjump

Et bungy jump er en fødselsdagsgave til den frygtløse mand

Til sidst er der den seje gave til ham med ”hår på brystet”. Bungyjump er en vild og meget unik oplevelse, som alle vovehalse bør prøve minimum én gang. Kender du en fyr, som fortjener en stor oplevelse og en endnu større udfordring? Så har du den perfekte gaveidé.

Bungyjump-oplevelsen er i sin udførelse meget enkel: Efter at han er blevet vejet, tjekket for løse genstande og andre sikkerhedshensyn, fastgøres han til det bundsolide udstyr, som hos Bungyjump Copenhagen årligt tjekkes og godkendes af Force Instituttet i forhold til at kunne udføre Bungyjump.

Bare rolig, der er fuld garanti for, at alt udstyr (body harness, leg straps, elastikker og streatchers) er af højeste kvalitet.

Herefter er det tid til springet… 69 meter ud over vandet!

Pris: Koster i skrivende stund 549 kroner – Køb eller læs mere

Se flere gode gaveideer til ham her

20 fødselsdagsgaver til kvinder og mænd i alle aldre og med alle interesser

Du har netop fået 20 fantastiske ideer til fødselsdagsgaver. Til hende og ham. Til den unge kvinde og til den modne mand. Til romantikeren og til drengerøven. Til kæresten, veninden, vennen, ægtefællen. Til at overrække personligt med en sløjfe om og et bredt smil – og til at få sendt med posten, uden at du selv behøver at have hænderne oppe af lommen.

Hvis du vælger at købe gaven hos en af de virksomheder, vi linker til her i artiklen, kan du være sikker på en tryg handel, hvor alle aftaler bliver overholdt, og prisen er den, du ser – ikke en krone mere.

Vi synes, det skal være sjovt at købe fødselsdagsgave til en, man holder af. Det må aldrig blive en sur pligt.

Lad os slutte af med to søde ordsprog om gaver:

”Det bedste ved en gave er, at nogen har tænkt på at give dig den.”

”De mindste pakker kan indeholde de største gaver.”

Vi håber, du finder den bedste fødselsdagsgave!

Ps. Se også vores mange gode personlige gaveideer