De 50 bedste romantiske film nogensinde – Start kærligheden!

Er der noget bedre end en dejlig kærlighedsfilm? Du ved, sådan én, hvor man finder dynen frem og putter sig i sofaen med en skål slik og en varm kop te – og en æske Kleenex inden for rækkevidde … Kleenex, ja, for du skal jo have noget at tørre øjnene i. I en god kærlighedsfilm med fuldt blus på romantikken og de store følelser skal heltinden og helten grueligt meget igennem, før de får hinanden i enden. Og i de mest tårevædede af filmene ender det med, at de (åh, gru) IKKE får hinanden.

Vi har fundet de 50 måske mest romantiske film, der nogen sinde er lavet. Faktisk har vi lånt listen fra film-sitet kino.dk, der for nogle år siden lavede en afstemning blandt sine brugere om, hvilken film der er den mest romantiske til alle tider. Herefter har vi tilføjet en lille beskrivelse af hver film samt de vigtigste skuespillere i filmen.

”De bedste kærlighedshistorier har ingen alder…”

Du vil opdage, at filmene er listet efter årstal. Den ældste er tilbage fra 1934 (med den tids største romantiske stjerne Clark Gable i hovedrollen), den nyeste er fra 2011. De bedste kærlighedshistorier har nemlig ingen alder, og de største filmstjerner kan gøre et hvilket som helst romantisk drama til en oplevelse, der lige så godt kunne finde sted i dag som for 70-80 år siden.

Vi har bibeholdt de originale titler på de 50 kærlighedsfilm. Det gør det lettere for dig, når du om et øjeblik begynder at google – fx ’kærlighedsfilm netflix’ eller ’romantiske film netflix’ – eller hvor du nu finder de film, du helst vil se.

Se hele listen med de bedste romantiske film herunder…

Top 50 listen med de mest romantiske film

Par der kysser

1. IT HAPPENED ONE NIGHT (1934)

Samspillet mellem Clark Gable og Claudette Colbert gnistrer, og det pragtfulde kærlighedsdrama var det første nogensinde til at vinde 5 Oscars.

2. GONE WITH THE WIND (1939)

I ‘Borte med Blæsen’ er Vivien Leigh og Clark Gable castet som Scarlett O’Hara og Rhett Butler – den tids klart mest berømte romantiske par. Filmen er en stort opsat sydstatshistorie fra den amerikanske borgerkrig.

3. CASABLANCA (1942)

Seleveste Humphrey Bogart spiller den cool cafévært Rick Blaine i Casablanca under 2. Verdenskrig. En dag dukker hans gamle flamme (Ingrid Bergman) op, og følelserne får frit spil. En af de ikoniske kærlighedsfilm til alle tider.

4. ROMAN HOLIDAY (1953)

I ’Prinsessen holder fridag’ gør den moderne prinsesse (Audrey Hepburn) oprør mod sine pligter som royal og stikker af til den romantiske, italienske hovedstad, Rom.

5. LADY AND THE TRAMP (1955)

– herhjemme kendt som ‘Lady og Vagabonden’ – om den yndige cockerspaniel, Lady, der falder pladask for charmerende gadekryds, Vagabonden. En Disney-klassiker, der rører selv hårdkogte sjæle.

Se også: De absolut bedste kærlighedsange gennem tiden

6. AN AFFAIR TO REMEMBER (1957)

Cary Grant spiller den charmerende playboy Nicky Ferrante, der sejler med en luksusliner til USA for at gifte sig med en rig amerikansk pige, men møder natklubsangerinde Terry (Deborah Kerr) og forelsker sig over hals og hoved.

7. BREAKFAST AT TIFFANY’S (1961)

Audrey Hepburn spiller den skønne og excentriske newyorker-pige, der konstant er ude med snøren for at indfange den helt rigtige rigmand.

8. WEST SIDE STORY (1961)


Musicalen ‘West Side Story’ har lånt mange elementer fra Shakespeares berømte kærlighedsdrama ’Romeo og Julie’. Filmen fortæller om den umulige kærlighedsaffære mellem Maria (Natalie Wood) og Tony (Richard Beymer).

9. THE GRADUATE (1967)

Unge Benjamin Braddock (Dustin Hoffman) lokkes ud i en affære med den noget ældre Mrs. Robinson (Anne Bancroft), men forelsker sig uheldigvis i Mrs. Robinsons datter, Elaine.

10. LOVE STORY (1970)

Kleenex-filmen over dem alle. Jenny (Ali MacGraw) og Oliver (Ryan O’Neill) kommer fra vidt forskellige kår, men forelsker sig mod alle odds i hinanden. Men en tragedie er undervejs…

11. THE WAY WE WERE (1973)

I ’Vore bedste år’ er Robert Redford og Barbra Streisand godt og grundigt forelskede, men deres politiske og personlige holdninger gør kærligheden grumme svær.

12. ANNIE HALL (1977)

I ’Mig og Annie’ er Alvy Singer (Woddy Allen) en genial komiker, der møder den skønne, men noget forvirrede Annie (Diane Keaton), og pludselig spiller amorinerne op til dans. 4 Oscars!

13. AN OFFICER AND A GENTLEMAN (1982)

Zack Mayo (Richard Gere) er kadet på den amerikanske marines pilotskole og skal på 13 uger gennemgå én af verdens hårdeste uddannelser for at få sine “vinger”. Til hjælp har han en barsk sergent og sin dejlige kæreste (Debra Winger). Filmen 2 Oscars.

14. DIRTY DANCING (1987)

I sommeren 1963 møder 17-årige Baby (Jennifer Grey) på et hotel danseinstruktøren Johnny (Patrick Swayze), og så er der ellers lagt på til svedig, sexet dans.

15. WHEN HARRY MET SALLY (1989)

Meg Ryan og Billy Crystal spiller titelrolleindehaverne, som har været venner i masser af år, men som frygter sex, fordi det måske kan spolere deres tætte venskab.

16. PRETTY WOMAN (1990)

Denne romantiske komedie film gjorde med ét Julia Roberts til superstjerne. Hun spiller den kluntede, men charmerende luder Vivian, som samles op af den flotte millionær Edward (Richard Gere).

17. GHOST (1990)

Efter et brutalt røveri dør Sam (Patrick Swayze), men hans kærlighed til Molly (Demi Moore) lever videre, så han vælger at blive på jorden som et følsomt og fuldkommen usynligt spøgelse.

18. BEAUTY AND THE BEAST (1991)

Live action-genindspilning af Disney-klassikeren ’Skønheden og Udyret’, hvor Harry Potter-heltinden får sin musical-debut i romantisk modspil til Dan Stevens.

19. SLEEPLESS IN SEATTLE (1993)

Sam (Tom Hanks) mister sin kone og er håbløs til at finde en ny kvinde i sit liv. Men så sporer hans søn ham ind på at tale om sine udfordringer med studieværten på en landsdækkende radiostation. Intro: Meg Ryan.

20. FOUR WEDDINGS AND A FUNERAL (1994)

Den kejtede, charmerende og meget britiske Charles (Hugh Grant) møder ved et bryllup den dårende dejlige amerikaner Carrie (Andie MacDowell), men hun forsvinder dagen efter. Hvad nu?

Læs også: Sådan laver du en lækker middag til kæresten

21. BEFORE SUNRISE (1995


Ethan Hawke og Julie Delpy spiller to unge mennesker, der mødes i et tog og mærker en særlig gnist mellem sig. De beslutter sig for at udforske Wien i nogle mindeværdige timer.

22. SABRINA (1995)

Sabrina er chaufførens smukke datter, der efter 2 år i Paris, vender hjem til godset Larrabee og fordrejer hovedet på den yngste søn, David. Hans storebror går til modangreb. Med Harrison Ford og Julia Ormond.

23. THE BRIDGES OF MADISON COUNTY (1995)

I 4 intense dage i 1950’erne bliver fotografen Robert Kincaid (Clint Eastwood) en del af livet hos den hjemmegående husmor Francesca Johnsons (Meryl Streep).

24. WHILE YOU WERE SLEEPING (1995)

Den ensomme jernbanevagt, Lucy (Sandra Bullock) er hemmelig forelsket i Peter, hvis liv hun redder. Han ligger i koma, men hans familie tror, de er forlovede og tager imod hende med åbne arme.

25. SENSE AND SENSIBILITY (1995)

Inden hun må forlade det fædrene gods, møder Elinor (Emma Thompson) sin svigerinde charmerende, men meget sky bror (Hugh Grant), men før romancen når at udvikle sig, tvinges han på flugt af sin hårdhudede søster.

26. ROMEO + JULIET (1996)

Handlingen i det berømte kærlighedsdrama ‘Romeo og Julie’ er flyttet fra Venedig til sunny Venice Beach, Californien, men det bliver det hverken mindre romantisk eller dramatisk af. Leonardo DiCaprio og Claire Danes spiller titelrollerne.

27. MY BEST FRIEND’S WEDDING (1997)

Romantisk komedie om Julianne, der forelsker sig i sin bedste ven og vil gå til ydeligheder for at forhindre ham i at gifte sig med en anden kvinde. Med Julia Roberts, Cameron Diaz og Dermot Mulroney.

28. TITANIC (1997)

Hele 11 Oscars høstede denne nyeklassiker, der foregår ombord på luksuslineren Titanic. To unge mennesker med hver sin baggrund (Leonardo DiCaprio og Kate Winslet) drages hjælpeløst mod hinanden, mens et berygtet isbjerg drager det hjælpeløse skib.

29. ARMAGEDDON (1998)

Bruce Willis og Liv Tyler medvirker i dette scifi-drama, hvor rumfærgen Atlantis og dens besætning mister kontakten med jorden efter at være ramt af et eller andet uforklarligt.

30. SHAKESPEARE IN LOVE (1998)

Denne prisbelønnede film fortæller om Shakespeares egne svære kampe med kærligheden, før han skrev skuespillet ’Romeo og Julie’. Med Gwyneth Paltrow og Joseph Fiennes.

Læs også: Giv din kæreste et klippekort (nem print-ud-skabelon)

31. NOTTING HILL (1999)

Romantisk komedie ‘Notting Hill’ om boghandleren William Thacker (Hugh Grant), der falder pladask for filmstjernen Anna Scott (Julia Roberts), da hun besøger hans lille butik i London.

32. DEN ENESTE ENE (1999)

Sus (Sidse Babett Knudsen) og den søde køkkeninstallatør Niller (Niels Olsen) er gift, men desværre ikke med hinanden. Men deres møde ændrer alting, og den sande kærlighed får en ny chance.

33. KÆRLIGHED VED FØRSTE HIK (1999)

Den smukke 3.g’er Anja er stadig jomfru, men hun vil først ofre sin dyd, når hun møder den helt rigtige. Det, synes hendes kæreste Peter da, han må være. Eller hvad? Med Robert Hansen og Sofie Lassen-Kahlke.

34. 10 THINGS I HATE ABOUT YOU (1999)

Smukke, populære Bianca må ifølge familiereglerne ikke få sig en kæreste, før storesøster har fundet én. Hvad gør man så? Med Julia Stiles og Heath Ledger.

35. LE FABULEUX DESTIN D`AMÉLIE POULAIN (2001)

Den parisiske ungmø Amelie (Audrey Tautou) har en kasse gemt under gulvbrædderne med barndommens gamle skatte. Hun giver tingene til deres retmæssige ejermænd og iagttager spændt, hvordan deres liv forandres.

36. MOULIN ROUGE (2001)

Nicole Kidman spiller Paris’ berømteste luder Satine, der vakler mellem sin forelskelse i en ung forfatter (Ewan McGregor) og en anden mands besættelse. Det er både dekadent og håbløst.

37. BRIDGET JONES’ DIARY (2001)

Romantisk komedie, hvor Renée Zellweger spiller titelrollen, som den energiske og originale pige, der ikke aner, hvilken af to mænd (Hugh Grant og Colin Firth) hun skal vælge. Hun betror sig til sin bedste ven, dagbogen.

38. A WALK TO REMEMBER (2002)

Amerikansk, romantisk spillefilm baseret på romanen af samme navn med Shane West og Mandy Moore i hovedrollerne. Flere gange kåret som romantisk favorit i unge medier.

39. LOST IN TRANSLATION (2003)

Den unge amerikanske kvinde, Charlotte (Scarlett Johansson), er i Tokyo med sin mand. Mens han arbejder, er hun meget alene og møder tilfældigt den kendte skuespiller Bob (Bill Murray), der er ved at indspille en whiskyreklame.

40. LOVE ACTUALLY (2003)

Hugh Grant og Laura Linney medvirker i denne romantiske film og kærlighedens forviklinger i et juleramt London. Vi møder premiereministeren, sandwichbuddet, forfatteren og den fallerede rockstjerne – love hurts.

Læs også: Vores store tema om Valentinsdag

41. COLD MOUNTAIN (2003)

En hårdt ramt soldat er i midten af 1800-tallet på en farefuld færd hjem fra borgerkrigen til Cold Mountain, North Carolina, draget af sin kærlighed til Ada. Med Renée Zellweger, Nicole Kidman og Jude Law.

42. THE NOTEBOOK (2004)

En fattig mand (Ryan Gosling) forelsker sig i en rig, yngre kvinde (Rachel MacAdams), og hun oplever en ukendt følelse af frihed. Men snart må de to skilles grundet deres sociale forskelle.

43. BEFORE SUNSET (2004)

Ni år efter, at Jesse (Ethan Hawke) mødte Celine (Julie Delpy) i et tog på vej til Wien, mødes de igen – i en boghandel i Paris, hvor de igen tilbringer nogle mindeværdige timer sammen.

44. PRIDE AND PREJUDICE (2005)

Den kloge selvstændige pige Lizzi Bennet iagttager muntert, hvordan andre piger vælger mænd efter, om de er et godt parti. Selv tror hun kun på den sande kærlighed. Med Keira Knightley og Matthew Macfadyen.

45. BROKEBACK MOUNTAIN (2006)

I sommeren 1963 mødes ranch-arbejderen Ennis og rodeo-cowboyen Jack i de imponerende græsklædte bjerge i Wyoming. De to knytter et livslangt bånd mellem sig, et bånd, som består af kærlighed, glæder og tragedier… Med Heath Ledger og Jake Gyllenhaal.

46. ATONEMENT (2007)

I 1935 ser 13-årige Briony sin storesøster Cecilia smide tøjet og hoppe springvandet ved deres landsted. Det samme ser hushjælpens søn, Robbie. Inden dagen er omme, er alle tres liv ændret for evigt. Med Keira Knightley og James McAvoy

47. TWILIGHT (2008)

Stephenie Meyers populære roman om vampyren Edward Cullen og teenageren Bella Swan er her filmatiseret med Kristen Stewart og Robert Pattinson i de store roller.

48. ENCHANTED (2008)

Live action spillefilm bygget på Disney-klassikeren ’Fortryllet’. Amy Adams spiller prinsesse strandet i New York, James Marsden er eventyrprinsen, mens Susan Sarandon er den onde dronning.

49. DEAR JOHN (2010)

John Tyree (Channing Tatum) er amerikansk soldat udstationeret i Tyskland. Under orlov hjemme i USA møder han Savannah (Amanda Seyfried), og de forelsker sig dybt. Men snart må de skilles og er nu nødt til at holde kontakten gennem en serie dybfølte breve.

50. JANE EYRE (2011)

Fattige, forældreløse Jane Eyre (Mia Wasikowska) får efter en barsk barndom i 1800-tallet arbejde på godset Thornfield Hall, hvor hun forelsker sig i godsejeren Edward Rochester (Michael Fassbender), men må flygte, da hun kommer til at røbe nogle hemmeligheder.

De 50 film er fyldt med verdenshistoriens største filmnavne. Du har sikkert set eller hørt om de fleste, og i disse film ser vi for alvor, hvorfor de er så store stjerner, der tjener tocifrede millionbeløb pr. film. De formår simpelt hen at spille følelserne uden på tøjet, så vi griner og græder og knuger hænderne i glæde og afmagt. Intet slår en god kærlighedsfilm med et par store stjerner i hovedrollerne.

”Intet slår en god romantiske film med et par store stjerner…”

Se også: Listen med de største kærlighedssange gennem tiderne

Hvor vil du ende og begynde?

Liste med de bedste romantiske kærlighedsfilm

Hånden på hjertet, lyder det ikke som en perlerække af skønne kærlighedsfilm med nogle af filmhistoriens allerstørste stjerner?

Find dynen og slikskålen frem – måske også colaen og popcornene? – og begynd på dit livs længste og mest intense kærlighedseventyr. Spørgsmålet er, hvilken ende du vil begynde fra, eller om du starter fra midten med de kendte 90’er-hits…? Der er i hvert fald romantiske film  nok!

Du kan søge efter filmene på Netflix og alverdens andre filmtjenester. Og husk at slå telefonen fra: Det er så svært at tale, når man griner og græder på én gang, og næsen er stoppet af en Kleenex.

De mest romantiske filmhilsener herfra

En kommentar til “De 50 bedste romantiske film nogensinde – Start kærligheden!”

  1. Har i 2019 set en film på TV om en kvinde der syr brugte brudekjoler om til nye
    Han skal samarbejde med en fotograf i 14 dage for at få en artikel i et anerkendt bryllupsmagasin, og selvfølgelig finder de sammen
    Nogen der kender filmen

Skriv en kommentar