Fastsæt tid til en date – hver uge

For lang tid siden skrev Sara Simon til mig om et godt romantisk råd og nu giver jeg det videre til dig:

Jeg har et rigtig godt råd, som jeg gerne vil dele med alle andre kærestepar.

Det er et råd, som på rigtig mange måder har gjort mit og min kære mands forhold meget bedre. Det er det med at fastsætte tid en date eller 2 hver uge. Alt efter hvor meget man har brug for. For vores vedkomne har vi en aftale om, at vi hver søndag aftaler en bestemt eftermiddag og bestemt aften i weekenden i den kommende uge, som vi skal bruge på hinanden. Det skal selvfølgelig være fleksibelt og hvis vi har meget travlt en uge, så finder vi en løsning på det, dog er det vigtigt at man prioitere de her dates højt. Vi skiftes til at finde på de her dates og det gør at vi begge har indflydelse på hvordan de bliver brugt.

Vores forhold er blevet markant bedre efter vi er begyndt på det her! Omsorgen for hinanden, latteren og lysten til hinanden er i høj grad blevet forbedret.

For min mands vedkomne opnår han det de fleste mennesker virkelig ønsker, nemlig at kunne gøre sin kæreste glad. Han oplever at jeg har en større accept af de ting han laver med andre mennesker, hvor jeg ikke deltager, og den tid han bruger på andre ting end mig. Det gør at han oplever en større frihed. Han ved hvornår jeg forventer at han “står til rådighed” for mig og hvornår jeg ikke forventer at han gør det. Det gør samtidig at han også glæder sig endnu mere til at bruge tid sammen med mig.

For mit vedkomne gør det, at jeg har noget at glæde mig til hele tiden. At jeg føler mig mere elsket og jeg bliver en mere glad og positiv kæreste. Jeg elsker at kunne mærke hvor meget han også glæder sig til at være sammen med mig, hvilket er blevet betydeligt bedre efter vi er begyndt på vores dates.

Jeg anbefaler det til alle jeg kender, da det har haft så stor betydning for os!

Skriv en kommentar