DERFOR er oplevelsesgaver de aller bedste gaver du kan give

Glem alt om slips, frækt undertøj, blomster, chokolade, bøger og ”sjove” spil. Vi vil hellere have fede oplevelser end flade ting – og dét er der mange gode grunde til. Kernen i det hele handler naturligvis om, at vi i et rigt land som Danmark selv kan købe alle de ting, vi ønsker. Derfor er vi begyndt at hungre efter noget, der giver os spænding, glæde, velvære, visdom, lykke …

… og det gør gode oplevelser!

Vores påstand er, at oplevelsesgaver (næsten) altid er bedre gaver end selv de skønneste ting, du kan se og røre ved. Og vi har videnskabelig dokumentation for vores påstand. Vi er nemlig gået langt tilbage i historien og dybt ned i den menneskelige psyke for at finde beviser.

DET MODERNE MENNESKE HUNGRER EFTER OPLEVELSER

Kender du Maslows behovspyramide?

Det startede midt under Anden Verdenskrig, hvor der var mangel på alt, og hvor beskyttelsesrum mod vildfarne bomber var i høj kurs.

Dengang, i 1943, skabte den russisk-amerikanske psykolog Abraham Maslow en model over de behov, som alle mennesker har til fælles. Modellen kaldes i dag for Maslows behovspyramide. Den fortæller helt præcist, hvad vi mennesker ønsker os i en given situation.

  1. Først skal vi have dækket vores helt basale, fysiske behov: Mad, drikke, søvn osv.
  2. Når vi er mætte og udhvilede, søger vi varme, ro, tryghed, frihed for smerte.
  3. Når vi er trygge og rolige, søger vi kærlighed, fx blandt venner og familie.
  4. Når vi har fået venner og sex, søger vi personlig anerkendelse.
  5. Når alle andre behov er dækket, søger vi selvrealisering.

 

I 1943 var det højeste ønske hos millioner af mennesker, at de kunne få nok at spise bare én gang om dagen og måske en varm seng at sove i.

I dag er situationen en helt anden. Her i Danmark har langt de fleste af os allerede masser at spise og drikke, vi bor godt og varmt og sikkert, mange af os har en sød kæreste eller nogle kærlige forældre, og som regel har vi en uddannelse eller en hobby eller et job, der tilfredsstiller os… så det eneste, vi mangler, er at indfri vores personlige mål. At realisere os selv. At nå hidtil ukendte højdepunkter.

Pointen er, at nogle af højdepunkterne i vores liv er uforglemmelige oplevelser!

Gode gaveideer til hende

Eksempler på oplevelser til hende

Der er stadig forskel på piger og drenge. Piger har ofte andre behov og ønsker end drenge. Derfor: Hvis det er en sød pige (din kæreste, en ven, kollega, mor eller tante), du skal give en super velvalgt oplevelsesgave, går du sjældent galt i byen med disse ideer:

En lækker skønhedsbehandling • Body- eller ansigtsmassage • Teater- eller biograftur • Koncert • Kage- eller madlavningskursus • Storbyferie • Kroophold • Ballonudflugt

Se flere gaveideer til hende

 

Gode gaveideer til hamEksempler på oplevelser til ham

Det skal være vildere, mere maskulint, lugte lidt af testosteron, være noget man kan prale lidt af over for gutterne. Så hvis det er en sej fyr (din kæreste, en buddy, kollega, far eller onkel), du skal give en ultra cool oplevelsesgave, skal du måske tænke noget i retning af:

En god, gammeldags barbering • Ræs i sportsvogn (Lamborghini, Porsche, Lotus…) • Bøf og bajer i byen • Kursus i cocktails eller ølbrygning • Vinsmagning • Pilot i helikopter • Limousinetur

Se flere gaveideer til ham

 

Gaveideer til kæresteparOplevelsesgaver til par

Måske har I kærestedag, bryllupsdag, første-kys-dag – eller I har lidt ekstra penge på kontoen og lyst til at give hinanden en dejlig fælles gave i utide – eller jeres forhold trænger til et nyt pift – eller der er brug for en forsoningsgave?

Bare rolig, der findes også masser af oplevelsesgaver skræddersyet for par, uanset om det skal være super romantisk eller mest er for hyggens skyld:

Romantisk spa-ophold • Cocktail aften for 2 • Gourmetmiddag med 2 lys på et bord • Fælles kajaktur i naturskønne Sverige • Wellness-dag med velduftende bade og behandlinger for par • Kærlighedskoncert bare for jer • To ens tatoveringer

Se flere gaveideer til kærestepar

DERFOR er oplevelsesgaver de bedste gaver…

Som sagt i indledningen er det næsten altid en meget bedre idé at give oplevelsesgaver end ting. Men hvorfor egentlig? Her får du 15 indlysende grunde til, at din næste gave skal være en oplevelse:

De 10 psykologiske grunde

Videnskaben og oplevelsesgaver

1. Total overraskelse

Vi kan selv købe alle de ting, vi mangler. En tur ned i det næste stormagasin eller et par klik på nettet, så er dét klaret. MEN – vi har svært ved selv at regne ud, hvilken fantastisk oplevelse vi inderst inde ønsker os. Prøv lige at tænke tanken til ende: Hvis du giver HENDE et gavekort til chokolademassage eller HAM en tur som cykelrytter på en cykelbaner, vil det være en KÆMPE overraskelse.

2. Dejlige minder

Vi bliver skam altid glade for at få en lækker ting, men hånden på hjertet: Glemmer vi den ikke lige så hurtigt igen? Vi glemmer ting, fordi de har en tendens til at glide ind i vores hverdag. Husker du for eksempel, hvad din kæreste gav dig til din fødselsdag for to år siden? Nej vel. Men mon ikke du ville huske, hvis du havde fået en tur i varmlufts ballon hen over Fyns blide bakker?

3. Den fuldkomne lykkefølelse

Vi bliver simpelthen lykkeligere af oplevelser! Og ja, rigtigt gættet: Lykkefølelsen hænger tæt sammen med Maslows behovspyramide. For i virkeligheden har vi moderne mennesker ikke behov for flere ting, bedre selskab eller mere sex. Næ nej, i stedet trænger vi alle sammen til at indfri nogle højere (og lidt ukendte) behov. Nemlig vores behov for spænding, glæde, velvære, visdom, lykke.

Selvrealisering kort sagt.

4. Større forventninger

Med oplevelser glæder vi os i længere tid, og forventningens glæde er som bekendt den største. Når vi får en fed ting, bliver vi glade, og så er det slut. Punktum. Når vi får et gavekort til en pirrende oplevelse, vil vi gå rundt og se frem til oplevelsen i ugevis eller måneder frem i tiden.

Hvad skal der ske, hvordan mon det bliver?

5. Den gode historie

En oplevelse er reelt en gave, der varer, så længe du lever. Tænk på, hvor lang tid fremover du ville kunne fortælle venner og bekendte om, hvilken fantastisk oplevelse det var at bestige Kilimanjaro (Afrikas højeste bjerg), eller hvordan du klarede din første grønlændervending i en havkajak. Og tænk så på, hvor hurtigt du løber tør for ord, når du skal fortælle om dit fine, nye slips eller den store, lækre æske fuld af fyldte chokolade (som smager godt, men hurtigt er glemt igen).

6. Game changer

Oplevelser kan udvide vores horisont næsten ubegrænset. En spændende oplevelse åbner vores øjne op for helt nye sider af livet og giver os måske lyst til meget mere af det samme.

Den rigtige oplevelse kan skabe nye, livslange interesser og ændre os for altid. Tænk bare på, hvis malerkurset viste, at du besad et ægte talent for at male?

7. Det unikt personlige

Oplevelser giver os noget helt enestående – simpelt hen, fordi vi som mennesker oplever alting forskelligt. En omgang full body massage vil hos den ene person lindre nogle smerter i de ømme skuldre, mens de varme, bløde hænder på kroppen hos den anden person måske vil vække nogle overraskende erotiske længsler.

8. Et tættere bånd

En oplevelse giver os hver især noget helt særligt, der knytter os tættere sammen. En uforglemmelig oplevelse vil altid skabe et særligt bånd mellem giver og modtager – og det vil ske, uanset om I deler oplevelsen, eller om det kun er én af jer, der skal prøve lykken. ”Tænk, at du forærede mig en tur i en FERRARI! Det er lige, hvad jeg altid har drømt om…

9. Flere farver på livet

Oplevelser bryder vores monotone hverdag. Hvis du lægger mærke til det, glider de fleste dage sammen og bliver til én lang grå pølse af tid: Vi går på arbejde eller i skole, vi er på Facebook og Twitter, vi dyrker yoga eller motion, vi spiser et eller andet med hakket kød, og så ser vi måske lidt tv, før vi går i seng – og står op til den dag, der minder fortvivlende meget om dagen før. Og dagen før. MEN BUM! Her kommer oplevelsen ind som det farverige højdepunkt midt i alt det grå.

10. Det ekstra plus

Oplevelser får os til at føle, at vi har fået noget mere, noget ekstra. En overnatning i den svenske vildmark kan sagtens være billigere end et nyt armbåndsur, men den opleves som mere værdifuld, fordi gaven er så original og personlig. Derfor giver oplevelsesgaver mere værdi for pengene.

De 5 hurtige grunde

Få oplevelser for livet

1. Fleksibel gave

Der findes oplevelsesgaver for alle mennesker – uanset køn, alder, interesser og pengepung. Ja, du kan endda give dit kæledyr en oplevelsesgave i stedet for en bidebamse.

2. Altid på mode

Oplevelser opleves altid som noget nyt og måske oven i købet trendsættende, mens selv den smukkeste nye sweater eller et sæt dyre ørenringe kan virke håbløst outdatede allerede næste år.

3. One size fits all

Oplevelsesgaver er super lette at købe på nettet. Faktisk lettere end at købe ting. Du bestiller et gavekort til oplevelsen online – og gaven passer helt sikkert bedre end et sæt sko eller en ny badedragt, som jo egentlig helst skal prøves først.

4. Gavebox

Når du handler over nettet, vil du ofte få tilbudt oplevelsesgaven i en flot gaveæske. Æsken er med i prisen og giver dig noget at pakke ind – og noget at skrive om i det medfølgende kort. Og ja, en gavebox er helt sikkert sjovere at modtage end en flad kuvert.

5. Fest & farver

Helt kort sagt: Oplevelser er bare festligere! Hvem har fortjent én på opleveren?

Her til sidst har vi fundet et meget sigende citat:

The word ‘romance,’ according to the dictionary, means excitement, adventure, and something extremely real. Romance should last a lifetime. Billy Graham

VN:F [1.9.22_1171]
Var artiklen nyttig?
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)

Skriv en kommentar