Ballonflyvning i Danmark er en eventyrlig oplevelse

At se de smukke, danske landskaber – med marker og søer, villaer og kirker, mennesker og dyr – glide forbi under sig, er en oplevelse for livet. Ja, det er en af de ting, du formentlig aldrig nogen sinde vil glemme. Det er fuldstændig sikkert, det er eventyrligt, og det er absolut til at betale. Både Truestory og Oplevelsesgaver.dk har priser fra 2.395 kroner. Hvis I skal to personer afsted, så kan sidstnævnte bedst betale sig, da I får 595 kroners rabat hos dem ved at flyve sammen.

Hvis du har mulighed for at flyve fra Flensborg, så kan du endda flyve i luftballon helt ned til 1.650 kr.

Netop, fordi oplevelsen er så enestående, er et gavekort til ballonflyvning en gaveidé, der vinder stigende udbredelse. Du kan være ret sikker på, at de andre gæster ikke har fået samme højtflyvende idé. Du kan jo for eksempel forære en ballonflyvning som fødselsdagsgave, bryllupsgave eller med en rød sløjfe om som morgengave til din elskede. Eller måske til Valentinsdag?

Et par ord om oplevelsen i en luftballon

Videoen er fra en ballonflyvning i Silkeborg

Der er flere forskellige udbydere af ballonflyvning i Danmark. Hos nogen starter oplevelsen et par timer før solnedgang, og du bliver selv inddraget i forberedelserne og modtager naturligvis en grundig instruktion fra den erfarne ballonskipper i, hvad der nu skal ske.

Måske får du endda lov til at være med til at fylde varm luft i ballonen.

Her er nogle steder du kan lette fra:

På grund af vindretningen kan det endelig sted først bekræftes kort tid før flyvningen starter.

Sjælland

Jylland

Fyn

Tæt på Danmark

Den typiske varmluftballon i Danmark rummer 10 personer (verdens største ballon kan medtage op til 32 passagerer). Kurven er kun 4 m2, men selve ballonen er måske 33 meter høj, når den er helt fyldt med luft – altså på højde med Rundetårn! Og for lige at gøre tallene færdige, så er den udspilede ballon 7.500 m3 stor, og forbruget af gas undervejs svarer til 4 års forbrug i en campingvogn.

Måske bliver der serveret et glas champagne og en lille snack undervejs? Det sker.

Og så stiger I ellers til vejrs. Stille og roligt. Opstigningen er så glidende, at nogen slet ikke mærker, at ballonen er lettet. Hurtigt efter er I på vej op i fuld marchhøjde, op til flere hundrede meter oppe.

Skulle du lide af højdeskræk eller luftsyge, glemmer du det hurtigt, når du betragter alt, hvad der sker under dig. Glitrende søer, hvor man ofte kan se fiskene svømme rundt. Legesyge hjorte. Hunde, der gør ad den store tingest oppe i luften. Og alt det grønne, smukke, danske.

Nu går der typisk 45-60 minutter, og både ballonen og tiden flyver afsted. Og så er det pludselig tid til at lande. Bare rolig, det HELT sikkert, selv om bumpet er mere mærkbart end opstigningen.

Nu kan det være, at du som førstegangs ballonflyver bliver døbt af skipper; netop på det sted, hvor I er landet. Tænk engang – den utrolige oplevelse fandt de to eventyrlystne franskmænd de Rozier og d´Arlandes på allerede i 1783!

Et par andre facts om ballonflyvning i Danmark

Luftballon en smuk sommeraften

  • Om sommeren flyver man altid i løbet af dagens to første eller to sidste soltimer, mens man om vinteren kan flyve hele dagen.
  • Ikke alle ballonfirmaet har vinterflyvninger – nogen har ”kun” sæson fra 1. maj til 30. september.
  • De danske vejrforhold muliggør ballonflyvning 60-90 gange om året.
  • En ballonflyvning er afhængig af vind og vejr og kan derfor først godkendes på selve dagen. Ved aflysning vil det som regel være muligt selv at vælge en ny tid.
  • Den typiske flyvetid er 1 time.

Du kan bestille ballonflyvning hos:

  • Truestory for 2.395 kroner – De scorer 9.7 ud af 10 på Trustpilot
  • Oplevelsesgaver.dk for 2.395 kroner – De scorer 7.6 ud af 10 på Trustpilot

Værd at vide, inden du bestiller (typiske forbehold)

  1. Du selv eller din gavemodtager skal kunne stå oprejst i en god time.
  2. Du selv eller din gavemodtager skal være over 130 cm høj.
  3. Du selv eller din gavemodtager må ikke være gravid.
  4. Du selv eller din gavemodtager må ikke veje over 120 kg – eller købe en ekstra plads.
  5. Du selv eller din gavemodtager skal have godkendelse fra læge ved hjerteproblemer/epilepsi.
  6. Du selv eller din gavemodtager må ikke være påvirket af alkohol eller andre rusmidler.
  7. Du selv eller din gavemodtager bør medbringe varmt tøj – og fotoudstyr!

Er ballonflyvning nu sikkert?

Det er sikkert at flyve i luftballon

Hvis I skal flyve luftballon to personer, så sparer I 595 kroner hos Oplevelsesgaver.dk

Flyvning i varmluftsballon foregår i Danmark under meget sikre og regulerede forhold.

Selskabet skal have licens til kommerciel flyvning fra den danske Trafikstyrelse, og piloterne skal have et certifikat til at flyve kommercielt. Ballonerne vil altid være rustede med alt nødvendigt sikkerhedsudstyr, dikteret af Trafikstyrelsens regler.

Der er stor efterspørgsel efter de få pladser ombord på de store balloner, så bestil helst flyvningen i god tid! Det betyder også, at det er stort set umuligt at finde ballonflyvning på tilbud. Du kan være heldig at finde et tilbud hos Truestory ved Black Friday, men ellers er det meget svært.

Rigtig god tur i jeres luftballon!

Skriv en kommentar