Stort tema: Guide til dit næste weekendophold på Sjælland. Find gode hoteller og oplevelser

Bedste weekendophold på Sjælland

Har du og din kæreste planer om et romantisk weekendophold på Sjælland? Så er det en god idé at læse denne artikel først. Vi har fundet 9 af de dejligste steder at overnatte – uanset om I vil til Nordsjælland, Sydsjælland eller København, ved vandet eller inde i landet, på wellness hotel eller slot. Hvem ved, måske har et af stederne lige nu tilbud på luksus weekendophold, som så forvandles til et billigt weekendophold…? Vi kan ikke love noget. Artiklen starter med en stribe gode ideer til, hvad du og din udkårne kan muntre jer med på Sjælland.

Hvor skal jeres weekendophold gå hen?

Weekendophold Sjælland Placeholder
Weekendophold Sjælland

 

Sjællands 9 dejligste hoteller og slotte

Vi har udvalgt 9 dejlige hoteller og slotte, der ligger spredt ud over øen fra Nordsjælland til Sydsjælland, i København og sågar nede på Lolland. I det følgende kan du finde en kort beskrivelse af stederne, og så kan du eventuelt tjekke, om de har tilbud på weekendophold på de datoer, hvor du og din kæreste har planlagt at være romantiske sammen…

Admiral Hotel København - romantisk hotel i København1. Copenhagen Admiral Hotel

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Copenhagen Admiral Hotel råder over hele 366 værelser og suiter, hvoraf ikke to er ens! Hotellet er på én gang topmoderne og gammeldags på den trygge måde. Hvis du og kæresten gerne vil opleve Københavns mange attraktioner, er Admiral Hotel et af de bedste hoteller, I kan vælge – med en beliggenhed ved vandet og direkte udsigt til havnefronten, Skuespilhuset, Ofelia Plads og Operaen. Amalienborg, Den Lille Havfrue og Gefionspringvandet ligger få minutters gang væk.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.200 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

 

 

Kurhotel Skodsborg2. Kurhotel Skodsborg

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Kurhotel Skodsborg er et smukt nordsjællandsk hotel med fokus på sundhed og velvære. Hotellets wellness-afdeling rummer 16 forskellige varme og kølige oplevelser – blandt andet et 21 m svømmebassin, en 100 m2 stor hydrospa med grotte og massagedyser samt udendørs jacuzzi, hot sauna, hot & cold showers og meget mere. Hotellet har 83 lyse, moderne værelser og suiter samt en lækker restaurant med speciale i på det sunde, nordiske køkken.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.100 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

 

 

Det fantastiske Helenekilde Badehotel i Tisvildeleje3. Helenekilde Badehotel

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Helenekilde Badehotel er hyggeligt gammeldags badehotel med masser af diskret luksus, en familiær atmosfære og et rigtig godt køkken. Helenekilde er smagfuldt istandsat med sans både for hotellets historiske charme og for gæsternes mere nutidige behov. Hotellet ligger i Tisvildeleje, der er et livligt opland med markeder og folkefester. En kilometerlang, hvid strand med klitter og frisk saltvand flankeres Tisvilde Hegn, der er landets femtestørste skov.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.700 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

 

 

Wellness og velvære på Hotel Marienlyst i Helsingør4. Marienlyst Strandhotel

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Marienlyst Strandhotel råder over 225 værelser og suiter, alle renoveret for nyligt. Hotellet byder på én gang på hyggelig charme fra gamle dages strandhoteller og på helt moderne faciliteter. Gæster på hotellet har adgang til den nye, lækre wellness-afdeling med boblebade og varmebassiner samt en dejlig strandsauna. Her er rig mulighed for at nyde livet i den hyggelige spacafe og på hotellets udsigtsterrasser – eller et besøg på slottet Kronborg.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.300 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

 

 

Wellness ophold for alle pengene på Kokkedal Slot5. Kokkedal Slot

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Kokkedal Slot er et ægte slot fra gamle dage med den helt rigtige eventyrstemning, der får gæsterne til at føle sig som grever og baroner. Slottet ligger dejligt i Nordsjællands blide bakker med grønne enge, skov, hav og strand i umiddelbar nærhed. Under den gamle, historiske hovedbygning er anlagt en luksuøs spa med mulighed for at svømme i en lille tur, benytte sig af Aqua Fitness og saunagus og pirre sanserne i en af de lækre SensorySky brusere.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.400 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

 

 

Dragsholm Slot har romantiske værelser for 26. Dragsholm Slot

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Dragsholm Slot er et imponerende over 800 år gammelt slot, hvor det efter sigende spøger! Men gæsterne har nu aldrig klaget, for man sover forrygende i de hundedyre, komfortable Hästens-senge, der udgør en del af møblementet på slottets 34 charmerende værelser. Dragsholm Slot kan prale af hele 2 prisbelønnede restauranter: ’Spisehuset’ samt ’Slotskøkkenet’, der i 2017 blev tildelt en Michelin-stjerne. De friske råvarer kommer fra Lammefjorden, baronens egen baghave.

Den laveste pris er i skrivende stund 2.300 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

 

 

Kragerup Gods er noget udover det sædvanlige7. Kragerup Gods

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Kragerup Gods er et flot gammelt hotel med 50 skønne dobbeltværelser, hvor der er rigtige himmelsenge og badekar med løvefødder. Hvælvingekælderen i godsets gamle hovedbygning stammer helt tilbage fra 1610, mens midterhuset blev genrejst i 1801. Indenfor i Restaurant Blixen serveres fornem gastronomi af årstidens gode råvarer fra Kragerup Gods og omegn. Udenfor ligger Danmarks bedste klatreskov med den sansepirrende højdeoplevelse Go High.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.000 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

 

 

Manon Les Suites Guldsmeden er en sand favorit8. Manon Les Suites Guldsmeden

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Manon les Suites er en del af den prisbelønnede Hotel Guldsmeden-kæde og rummer 87 værelser og hotellejligheder. Atmosfæren på hotellet er nærmest balinesisk, idet ejerne af Manon les Suites har ladet sig inspirere af det resort, de har på Bali. Det eventyrlige pool-område vibrerer af vild junglestemning med grønne palmer og planter hængende ned fra de omkringliggende svalegange. Tænk, at man midt i København kan drikke kulørte drinks og chille i komfortable loungesenge.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.400 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

 

 

Bandholm Hotel på Lolland9. Bandholm Hotel (Lolland)

Det her hotel får i gennemsnit 5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Bandholm Hotel er smukt og idyllisk – og så er det altså lige kåret som Danmarks bedste hotel både i 2017 og 2018 samt som Europas bedste luksushotel! Fra flere af Bandholm Hotels 40 værelser er der den skønneste havudsigt, og hotellet arrangerer romantiske weekendophold, gourmetophold, wellness- samt golfophold. Bandholm Hotel driver i øvrigt en af egnens mest besøgte restauranter med fokus på lokale råvarer og på en særdeles velplejet vinkælder.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.000 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris.

 

Masser af aktiviteter på Sjælland

Stevns klint på Sjælland

Sjælland er et godt valg, når du og kæresten skal på et romantisk weekendophold og samtidig gerne vil opleve lidt. For Sjælland er en forholdsvis lille ø, hvor man hurtigt kan komme rundt og få set det meste.

  • København er rig på smukke, gamle bygninger: Amalienborg, Christiansborg, Rosenborg Slot (med kronjuvelerne), Børsen – og ude på Sjælland er øens gamle slotte Fredensborg, Frederiksborg, Kronborg altid et besøg værd.
  • I kan også gå en tur i Tivoli, opleve Korsbæk med tjener Bolt og det hele på Bakken i Dyrehaven eller snuppe de vilde forlystelser i Bonbonland. En anden stor (og lidt skæv) attraktion på Sjælland er Christiania med dens sjove huse og frie livsførelse.
  • Er I til badning, er der dejlige strande over hele Sjælland – Hornbæk og Bellevue i Nordsjælland, Amager Strandpark og Køge Bugt Strandpark er bare et par af dem – og ellers er vandet inde i hele Københavns vidtforgrenede net af havnebassiner så rent, at man kan bade i. Det er en oplevelse!
  • Der er også vandreruter og cykelruter overalt på Sjælland, og I kan leje cykler mange steder. Spørg på jeres udvalgte hotel, om de vil være jer behjælpelige.
  • På Sjælland finder I et væld af gode spisesteder, både dem med Michelin-stjerner og alle de andre med ny nordisk mad, etniske retter, streetfood, fastfood, gourmetburgere, saftige bøffer osv. Men der er rift om pladserne, så hvis I planlægger en tur på toprestauranter som Noma eller Geranium, må I hellere skynde jer at bestille bord med det samme.

Hvordan skal jeres weekendophold forme sig…?

Hvis du har læst om alle de ting, I kan opleve på Sjælland, og om de 9 dejlige hoteller og slotte, så har du nok allerede indset, at du og din kæreste kan få nogle meget forskellige oplevelser i løbet af jeres weekendophold.

Det handler selvfølgelig om at vælge det hotel, men også om, hvordan I foretrækker at bruge jeres romantiske weekend.

  • Skal det bare være jer to og ikke så meget tøj på i to dage, er det en god idé at bestille et hotel med wellness og spa.
  • Har I lyst til at opleve, hvordan de kongelige adelige har boet, skal I klart indlogere jer på et slot.
  • Holder I af fest, farver og kulørte drinks – eller museer, teatre og forlystelser – skal I nok vælge et hotel, der ligger i København.
  • Er I til god mad og sovsede vine, så kig efter et hotel med en ekstra god restaurant.

God weekend!

VN:F [1.9.22_1171]
Var artiklen nyttig?
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)