Vi har fundet dem til dig – Her er de dejligste slotshoteller og slotsophold på Sjælland

Sjælland er meget mere end den lille ø, som huser Danmarks hovedstad, København. Faktisk kan Sjælland prale af nogle af landets skønneste naturområder, lækre strande, fantastiske spisesteder, masser af ting at opleve – og en række overdådige slotte, herregårde og godser, som bare venter på, at du og din kæreste kommer forbi på et romantisk ophold.

Et slotsophold i Nordsjælland – nær København – kan kombineres med både badeferie på den forrygende strand i Hornbæk og med alt, hvad hovedstaden har at byde på af underholdning, forlystelser, listige værtshuse, food market på Papirøen og luksuøse Michelin-restauranter.

Faktisk ligger de fleste af Sjællands slotshoteller på bekvem afstand af København, så hvis lokalområdet og naturen ikke er nok for jer, kan I altid let smutte ind omkring landets herlige hovedstad.

Vi har omhyggeligt udvalgt Sjællands 8 dejligste slotte, herregårde og godser, hvor du og dit hjertes udkårne kan indlogere jer i store, komfortable værelser og nyde livet i de samme rammer som fortidens kongelige, grever og baroner. God fornøjelse med at finde netop det slotsophold, der passer jer bedst.

Find et slotsophold på Sjælland

Slotsophold på Sjælland Placeholder
Slotsophold på Sjælland

 

Disse slotshoteller i vindere på Sjælland

At bo på slotshotel er helt unikt

Har du planer om at invitere din kæreste, din ægtefælle, din flamme eller soulmate på en romantisk minferie med overnatning, er der en hel verden af muligheder. I kan tage til et lille sjovt hotel i Rom med udsigt til Den Spanske Trappe. Eller på musical-weekend i London med pubcrawl og autentiske curries i Soho. Eller krydstogt i Caribien med candlelight dinner på dækket i de lune aftener…

Og ja, alle mulighederne er både hyggelige og romantiske (og måske lidt pebrede!). Men for at være helt ærlig, er det altså helt unikt at tage et slotsophold i Danmark. Tænk lige at bo i et af de historiske værelser med himmelsenge, hvor nogle af landets fineste mennesker har boet før dig. Tænk at spise en overdådig morgencomplet med udsigt til en stor, velplejet slotspark.

Slottene, herregårdene og godserne på Sjælland er i en klasse for sig selv. De smukke ejendomme ligger i de dejligste naturscenerier, som nærmest kalder på, at I finder vandreskoene eller cyklerne frem og nyder isolationen. Selv om den nærmeste by aldrig ligger langt væk.

”Overalt er den afslappede hygge i højsædet …”

Sjælland – og i særlig grad Nordsjælland – er fra gammel tid de rige og de mægtiges legeplads. Det afspejler sig naturligvis i de imponerende slotshoteller, som ofte er ganske luksuøse. Men bare rolig, her er plads til alle, og du og din kæreste vil helt sikkert føle jer hjemme og godt behandlet. For overalt er den afslappede hygge i højsædet. Og samtidig er her alt, hvad hjertet kan begære af komfort, udsøgt mad og vin og en fred og ro, som garanterer, at I bare kan nyde jer selv og jeres romantiske stunder sammen.

Spar penge på Sjællands slotte og herregårde off-season

Ja, du har helt ret: At tage på sjællandsk slotsferie, godsophold eller herregårdspension kan være en dyr fornøjelse i højsæsonen. Men igen kan vi berolige dig: Det er en del billigere, hvis du bestiller værelset på andre tidspunkter. Danmark er jo også dejligt uden for påsken og sommerferien.

”I lavsæsonen kan du ganske ofte spare mange hundrede kroner…”

Mange slotte, herregårde og godser på Sjælland tager imod gæster næsten hele året, og hvis I kan tage af sted i lavsæsonen, vil I næsten med garanti kunne spare flere hundrede kroner. Ikke dårligt, vel? Spørgsmålet er så bare, om I helst vil stoppe besparelsen tilbage i tegnebogen – eller om I måske hellere vil opgradere jeres romantiske ophold og få mere for pengene.

Der er selvfølgelig også penge at spare, hvis I ikke behøver at tage af sted en weekend. Hverdage er som regel en del billigere.

”Danmarks dejligste slotshoteller”… Så du serien på TV2?

Var du blandt de mange tusinder af danskere, der sad klinet til skærmet, da TV2 i 2015 bragte serien ”Danmarks dejligste slotshoteller”? Så har du helt sikkert også selv fået ubetvingelig lyst til at prøve at bo på et af de skønne slotte, herregårde og godser. Her er et par af de smukke ”TV-stjerner”…

 

Kragerup Gods er noget udover det sædvanligeKragerup Gods (Vestsjælland)

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Kragerup Gods inviterer indenfor i sine 50 dobbeltværelser og det omhyggeligt istandsatte godskøkken samt spise- og havestue, som i øvrigt udgør de perfekte selskabslokaler. I godsets gamle hovedbygning er Hvælvingekælderen fra 1610 husets ældste del, mens midterhuset blev genopført i 1801 og sidefløjene i 1838 og 1840. Godsets egen Restaurant Blixen er en væsentlig del af historien, og her serveres fornemme retter, som køkkenchefen tilvirker af årstidens frembringelser på Kragerup Gods og omegn.

Den laveste pris er i skrivende stund 800 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

 

Et ophold på Kokkedal Slot er som at rejse tilbage i tidenKokkedal Slot (Nordsjælland)

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Kokkedal Slot er rigtigt gammeldags slot, som sådan ét skal se ud. Udefra ligner slottet et eventyr, indefra et det utrolig stilfuldt, beliggenheden er fantastisk i et hyggeligt bakket landskab med træer, vand og det store udsyn. På Kokkedal Slot nyder gæsterne det rolige landliv med fuld forkælelse og en intim atmosfære. Personaler er engageret og giver alt for, at gæsterne får en uforglemmelig slotsoplevelse. Kokkedal Slot har den gammeldags romantik og de moderne faciliteter, som gør slottet ideelt for skønne kærlighedsophold.

Den laveste pris er i skrivende stund 700 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

 

Et slotsophold på Skjoldenæsholm Hotel er romantisk og hyggeligtSkjoldenæsholm Hotel (Midtsjælland)

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Skjoldenæsholm Hotel er et imponerende herresæde med næsten 400 års historie. Slottet er placeret midt i noget af Sjællands skønneste natur. I hovedbygningen er der plads til 72 overnattende gæster, og alle 43 værelser er individuelt indrettede. Skjoldenæsholm Hotel inviterer sine gæster til et slag billard eller bordtennis – eller en travetur omkring den lille sø. De dejlige omgivelser er perfekte til et romantisk slotsophold – og bryllupper, hvis rammerne godt må være ud over det sædvanlige.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.400 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

 

Næsbyholm Slot på SjællandNæsbyholm Slot (Vestsjælland)

Det her hotel får i gennemsnit 4 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Næsbyholm Slot blev opført af et adeligt par i 1585 og købt i 1709 af kong Frederik IV, som slog jordbesiddelserne sammen med nabogodsets jorder. På Næsbyholm Slot er ikke to værelser ens. Alle er bevaret i slottets oprindelige, statelige stil og fremstår unikke. De stemningsmættede værelser er indrettet luksuriøst og komfortabelt og indbyder til fordybelse, ro og romantik. Har I mod på at opgradere, findes der i slottets hovedbygning 14 ekstra store suiter og lækre deluxe-værelser.

Den laveste pris kendes ikke i skrivende stund.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

 

Indviter din kæreste på ophold på Havreholm SlotHavreholm Slot (Nordsjælland)

Det her hotel får i gennemsnit 4 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Havreholm Slot ligger blot 35 minutters kørsel fra hovedstaden, og hovedbygningen fremtræder som et smukt og stateligt privat hjem. Slottet er placeret i et godt 30 tønder fredede område med sø, eng og skov. Hornbæk Golfbane befinder sig stort set i baghaven, mens Havreholm Slot egen private golfbane derimod er sløjfet og erstattet af en udfordrende parkour-bane i trætophøjde. Køkkenet benytter udelukkende lokale økologiske råvarer og indsamler dagligt urter, løg, kål og svampe i slottets egen private skov.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.000 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

 

Bernstorff Slot tilbyder ophold på SjællandBernstorff Slot (Region Hovedstaden)

Det her hotel får i gennemsnit 4 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Bernstorff Slot er en elegant, nyklassicistisk ejendom med 250 års historie. Slottet blev oprindeligt opført som sommerbolig for Grev Bernstorff, men blev først et rigtigt slot, da kronprins Christian VIII i sin tid købte det. Kongefamilien benyttede slottet som sin “sommerbolig” helt frem til 1939. Bernstorff Slot har 20 dobbeltværelser og 3 enkeltværelser, som ligger i henholdsvis Kavalergaarden og Hovmesterboligen skråt overfor Hovedbygningen. Der er mulighed for at have hund med!

Den laveste pris er i skrivende stund 1.450 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

 

Dragsholm Slot har romantiske værelser for 2Dragsholm Slot (Nordvestsjælland)

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Dragsholm Slot har over 800 års historie bag sig og er et særdeles spændende sted at besøge. Nogen siger, at det spøger, men slottets gæster bemærker aldrig noget, fordi de komfortable Hästens-senge giver så fantastisk en søvn. Dragsholm Slot har 34 charmerende værelser og byder på vaskeægte gourmet med 2 prisbelønnede restauranter, Dragsholm Bistro ’Spisehuset’ og Dragsholm Gourmet ’Slotskøkkenet’, der i 2017 blev tildelt en Michelin-stjerne. De gode råvarer kommer bl.a. fra baronens egen Lammefjorden.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.350 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

 

Liselund ny Slot ligger på MønLiselund ny Slot (Møn)

Det her hotel får i gennemsnit 4 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Liselund ny Slot blev opført i 1887 og ligger i det nordøstlige hjørne af øen Møn i den eventyrlige Liselund Park med Møns Klint som nærmeste nabo. Slottet er placeret på en bakketop og har en flot udsigt ud over havet mod øst. Liselund ny Slot er bygget i italiensk stil og er udsmykket med smukke loftmalerier, stuk og paneler. Slottet råder over 10 dobbeltværelser, 2 familieværelser til 3 personer, 2 enkeltværelser, 2 suiter, og et fantastisk tårnværelse allerøverst oppe. Her er desuden restaurant og en hyggelig café.

Den laveste pris er i skrivende stund 800 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

 

8 skønne slotte og herregårde – 3 svære valg

Sjælland er fra gammel tid Kongernes Ø. Her ligger de mest eventyrlige slotte, herregårde og godser med statelige tårne, grønne spir og hvidkalkede mure, og vi har med største omhu udvalgt de 8 dejligste, som du og din kæreste er velkomne til at indlogere jer i.

Men som i ethvert rigtigt eventyr skal du yde en lille indsats, før skatten er din. Du er nødt til at læse de 8 beskrivelser af slottene og tænke godt efter. For lige nu har du 3 valg at træffe, og du har ingen livline. Du og kun du kan besvare disse nøglespørgsmål:

  1. Hvem i hele verden har du allermest lyst til at invitere med på et romantisk slotsophold?
  2. Hvornår på hele året har du og din hjertenskær hul i kalenderen til at dyrke jeres kærlighed?
  3. Hvilken del af Sjælland har det slotsophold, som du drømmer om at byde din elskede på?

Fandt du ikke hvad du søgte, så kan du se de skønne kroophold og badehoteller på Sjælland.

Vi ønsker jer nogle romantiske dage på de dejlige sjællandske slotte, herregårde og godser.