Romantikeren logo


Bedste slotsophold i Danmark – Her er de dejligste slotshoteller

Her er de bedste slotsophold i Danmark

DER VAR ENGANG – da de smukke, danske slotte, herregårde og godser kun husede fornemme folk som de kongelige, de adelige og de allerrigeste. Men i dag kan vi alle komme til at bo og spise i de fine værelser og gemakker. Vi kan nyde at gå rundt i de højloftede lokaler, vi kan beundre udsigten over velholdte haver og skove, vi kan boltre os som Jeppe i baronens seng, vi kan føle os som prinser og prinsesser, millionærer og filmstjerner.

Et slotsophold eller en slotsferie er noget, du aldrig vil glemme. Intet er mere romantisk end at indlogere sig på et ægte slot, en gammel herregård eller et af prægtige godser. Vi har med stor omhu fundet de 10 dejligste slotshoteller rundt omkring i Danmark. Her kan du invitere kæresten på en weekend, en miniferie – eller I kan holde jeres bryllup eller bryllupsdag. Alt er muligt i de skønne omgivelser på et slotshotel.

Læs om de bedste slotsophold i Danmark:

Slotsophold i Danmark Placeholder
Slotsophold i Danmark

 

Udsøgt velkomst og romantiske stunder på slotshotellet

Allerede i slottets, herregårdens eller godsets reception fornemmer du den udsøgte gæstfrihed. Efter at du og din kæreste er blevet budt velkommen efter alle kunstens regler, bliver I vist til jeres store, komfortable værelse med bløde møbler, en dejlig bred seng og den skønneste udsigt. Her skal I bo det næste døgn – eller måske en weekend – eller en hel uge?Her er de bedste slotsophold og hoteller i Danmark

”Tilbage på værelset og nyde den romantiske stemning …”

I løbet af eftermiddagen serveres der ganske ofte kaffe, te eller chokolade med friskbagt kage i en af slottets hyggelige stuer. Senere kan I glæde jer til at blive vist hen i den smukke slotsrestaurant, hvor en dygtig kok tryller de skønneste retter frem, og tjeneren anbefaler gode vine, der passer til. Måske har I oven i købet flottet jer med en vinmenu? Bagefter er der kaffe med lidt sødt, og nu er det vist snart på tide at smutte tilbage på værelset og nyde den romantiske stemning.

Næste morgen anbefaler vi jer at sove længe. Fornem den særlige ro, der hersker i de dejlige omgivelser, brug god tid på badeværelset blandt velduftende sæber og shampooer og gå så stille og roligt ned til det veldækkende morgenbord, givetvis med yoghurt og frugt, friskbagt brød med lækkert pålæg og en kop varmt bryg efter eget valg. Sådan skulle alle dage starte.

 

Danmarks slotte og herregårde har bedre priser off-season

Du har sikkert allerede gættet det: Slotsferie, godsophold og herregårdspension er ikke helt billigt i højsæsonen. Men hvorfor så ikke vælge at booke et værelse uden for sæsonen? Der findes ikke dårligt vejr, som man siger, kun forkerte klæ’r.

”I lavsæsonen kan du ganske ofte spare mange hundrede kroner…”

De fleste slotte, herregårde og godser i Danmark holder åbent det meste af året, og i lavsæsonen kan du ganske ofte spare mange hundrede kroner. Vælg selv, om du ønsker jeres romantiske ophold til en billigere pris end i højtiderne – eller om I vil opgradere værelset eller opholdet til samme pris.

Naturligvis er der også en fornuftig besparelse ved at vælge at indlogere jer på en hverdag frem for en weekend. Hvorfor ikke snuppe en onsdag?

Husker du TV2-serien ”Danmarks dejligste slotshoteller”? Her er nogle af dem…

I 2015 så tusindvis af danskere med, da TV2 bragte serien ”Danmarks dejligste slotshoteller”. Så du mon også de skønne slotte, herregårde og godser hjemme på skærmen – og fik lyst til selv at gæste et af stederne? Værsgo at træde nærmere… Find et godt tilbud eller book med det samme.

 

Hindsgavl Slot på Fyn ligger skøntHindsgavl Slot (Fyn)

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Hindsgavl Slot, hvis historie går tilbage til det 12. århundrede, er med sine 120 værelser og lækre a la carte restaurant et af Fyns mest populære og velbesøgte slotshoteller. I Hindsgavl Slots smukke park, som breder sig over 40.000 m2, kan I nyde udsigten til Fænøsund, og på den anden side grænser slottets arealer op til Hindsgavl Dyrehave, hvor der er oplagt mulighed for at gå, cykle eller løbe en tur og undervejs møde bl.a. krondyr og dådyr, smuk skov, vandhuller og storslåede natur.

Den laveste pris er i skrivende stund 750 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

 

 

 

Hotel BramslevGaard er et udsøgt opholdHotel BramslevGaard (Jylland)

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Hotel BramslevGaard har 21 komfortable værelser, heraf 8 superior værelser, samt en superior suite med egen altan. Det storslåede hotel byder blandt andet på gratis wellness med sauna og jacuzzi for overnattende gæster, spændende sæsonbaseret mad i den hyggelige restaurant, afmærkede naturstier til skønne traveture samt indendørs stortrampolin og udendørs bordtennis. Der er blot 200 meter fra hotellet til den storslåede udsigt over den smukke Mariager Fjord, hvor der er mulighed for at surfe, soppe og fiske.

Den laveste pris er i skrivende stund 800 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

 

 

 

Et ophold på Kokkedal Slot er som at rejse tilbage i tidenKokkedal Slot (Sjælland)

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Kokkedal Slot er alt det, du forbinder med et vaskeægte slot. Et eventyrligt ydre, et stilfuldt interiør, en bedårende beliggenhed midt i blide bakker med skov, hav, strand og åbne vidder. Kokkedal Slot er landliv og tilbagelænet charme, nydelse og forkælelse, intimitet og opmærksomhed. Og et passioneret personale, der brænder for at give gæsterne den ultimative slotsoplevelse – med et moderne tvist. Kokkedal Slot er de ideelle rammer for et romantisk ophold for to forelskede mennesker.

Den laveste pris er i skrivende stund 700 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

 

 

 

Dragsholm Slot har romantiske værelser for 2Dragsholm Slot (Sjælland)

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Dragsholm Slot er med sine 800 års historie et af Danmarks mest spændende, gamle herresæder. Her huserer efter sigende et slotsspøgelse, men det sover gæsterne altid fra, når de ligger trygt og godt i deres Hästens-senge i et af de 34 dejlige værelser. Dragsholm Slot er for gourmeter og har hele to prisvindende restauranter, Dragsholm Bistro ’Spisehuset’ og Dragsholm Gourmet ’Slotskøkkenet’, der netop har fået tildelt en Michelin-stjerne i 2017. Råvarerne kommer bl.a. fra baronens inddæmmede Lammefjorden.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.350 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

 

 

 

Et slotsophold på Skjoldenæsholm Hotel er romantisk og hyggeligtSkjoldenæsholm Hotel (Sjælland)

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Skjoldenæsholm Hotels historie går næsten 400 år tilbage, og det imponerende, gamle slot er beliggende i noget af Sjællands smukkeste natur. Alle 43 værelser er individuelt indrettede og har plads til i alt 72 overnattende gæster i hovedbygningen. Her er billard- og bordtennisborde, og her er en lille sø, som man kan trave rundt om. Skjoldenæsholm Hotel er perfekt til et romantisk ophold i skønne omgivelser – og til fester og bryllupper for par, der ønsker at tilbyde deres gæster en helt ekstraordinær overnatning og oplevelse udover det sædvanlige.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.400 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

 

 

 

Indviter din kæreste på ophold på Havreholm SlotHavreholm Slot (Sjælland)

Det her hotel får i gennemsnit 4 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Kun 35 minutter fra København ligger Havreholm Slot, hvis hovedbygning stadig fremstår som et stort privat (meget smukt!) hjem. Slottet er omgivet af 30 tønder fredet park, skov, eng og sø og har Hornbæk Golfbane nærmest i baghaven. Slottets egen private golfbane er til gengæld nedlagt til fordel for en spændende parkour- bane i parkens trætoppe. Gastronomisk satser køkkenet udelukkende på lokale økologiske råvarer krydrede med urter, løg, kål og svampe, som er indsamlet i slottets egen skov.

Den laveste pris er i skrivende stund 1.000 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

 

 

 

Kragerup Gods er noget udover det sædvanligeKragerup Gods (Sjælland)

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Kragerup Gods byder velkommen i sine ”gamle stuer” i den gamle hovedbygning, hvor Hvælvingekælderen fra 1610 er den ældste del af huset, midterhuset er genopbygget i 1801 og sidefløjene i 1838 og 1840. Godset huser 50 dobbeltværelser og et smukt renoveret godskøkken, spisestue og havestue, som kan lejes som selskabslokaler. Maden i Restaurant Blixen medvirker til at underbygge og fortælle husets historie og byder på lækre madoplevelser baseret på årstidens friske råvarer fra Kragerup Gods og lokalområdet.

Den laveste pris er i skrivende stund 800 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

 

 

 

Sinatur Hotel Haraldskær ligger skøntSinatur Hotel Haraldskær (Jylland)

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Sinatur Hotel Haraldskær kombinerer smukke stuer og værelser med moderne faciliteter. Udenfor i Vejle Ådal kan du og din hjertenskær nyde roen og den skønne natur med vandring og andre fysiske aktiviteter, indenfor bliver du forkælet af det dygtige køkken, som kreerer hjemmelavede specialiteter baseret på lokale råvarer og årstidens urter samlet i eget orangeri. Personalet er venligt og imødekommende og gør sit yderste for at skabe hyggelige rammer om deres gæster.

Den laveste pris er i skrivende stund 800 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

 

 

 

Sinatur Hotel Skarrildhus har en hyggelig og god restaurantSinatur Hotel Skarrildhus (Jylland)

Det her hotel får i gennemsnit 4,5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Sinatur Hotel Skarrildhus ligger nær Herning i en smuk park med et væld af rododendronbuske og masser af skøn natur, som er ideelt både til en rolig tænkepause i en travl hverdag og til dejlige vandreture og andre udendørs aktiviteter. Den skønne, gamle klædefabrik emmer af historie og styres efter moderne, sunde værdier med egen vindmølle, flisfyr og certificeret skov. I køkkenet laves alle de dejlige retter og mange hjemmegjorte specialiteter helt fra bunden og er baseret på økologi og friske, sæsonbestemte råvarer.

Den laveste pris er i skrivende stund 750 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

 

 

 

Holckenhavn Slot ligger hyggeligt på fynHolckenhavn Slot (Fyn)

Det her hotel får i gennemsnit 5 stjerner på tværs af alle sammenligningssider

Holckenhavn Slot er et flot, gammelt renæssanceslot beliggende lige midt i Danmark, hvor den fynske kyst spejler sig i hav og bælt. Holckenhavn er nemt at komme til fra hele landet, men svært at tage afsked med på grund af stedets skønhed. I køkkenet på Holckenhavn Slot forvandler køkkenchef Anne Frier og hendes kokketeam dagligt de friske leverancer af sæsonens lokale råvarer til velsmagende og smukke serveringer. Bemærk, at Holckenhavn Slot kun tilbyder weekend slotsophold på udvalgte weekender hen over året.

Den laveste pris er i skrivende stund 2.200 kroner.

Læs mere og se den aktuelt laveste pris

 

 

Nu har du 3 svære udfordringer

Du må indrømme, at vi har fundet 10 af de dejligste slotte, herregårde og godser, som tænkes kan. Nu ligger bolden hos dig. Som vi ser det, har du 3 svære udfordringer at tage stilling til:

  1. Hvem er den heldige, der skal inviteres med på et romantisk slotsophold?
  2. Hvornår har du og din udkårne plads i kalenderen til at dyrke kærligheden?
  3. Hvilken landsdel passer bedst til jeres ønsker – Fyn, Jylland eller Sjælland?

 

Vi ønsker jer et skønt ophold på et af Danmarks dejligste slotte, herregårde eller godser. I romantikkens tegn!

VN:F [1.9.22_1171]
Var artiklen nyttig?
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)

romantikeren